Tirsdag ved middagstid fløj nymfeparakitten Claes ud ad vinduet fra sin bolig på Møllevej. Claes’ familie savner den og opfordrer i et facebookopslag Dragørborgere til at være opmærksomme og eventuelt forsøge at indfange Claes, hvis man ser ham.
»Vores fugl er lige fløjet ud af vinduet. Vi håber, nogen vil se eller høre ham, måske fange ham. Vi vil meget gerne have ham tilbage,« skriver Camilla Farsinsen på facebook.
Ejerne håber, at man kontakter dem på telefon 31 88 96 38, hvis man ser nymfeparakitten.
Info om nymfeparakitten
Nymfeparakitten (Nymphicus hollandicus) er en social og nysgerrig papegøjeart fra Australien, der er kendt for sin karakteristiske fjerkam og de orange kindpletter. Den trives bedst sammen med artsfæller og kan blive op til 25 år i fangenskab.
Kilde: Dyreportal.dk