Fastelavn er fantasiens fest – og vi vil gerne dele nogle af de fantastiske kostumer og festlige stunder, der helt sikkert dukker op i forbindelse med weekendens løjer.
Hvis du – eller dine unger – har et kostume, du gerne vil vise frem, eller hvis I fejrer fastelavn med en ekstra flot tønde, helt særlige dekorationer eller andre private traditioner, vil vi meget gerne dele det med læserne. Send et foto til redaktion@dragoer-nyt.dk – gerne med et par linjers tekst og navne på personerne på billedet, så deler vi det i spalterne eller på dragoer-nyt.dk.
Tak for hjælpen – og god tøndeslagning!