Dragør-politikerne vil følge medarbejderantallet i børnehaver og vuggestuer med lup for at sikre, at der er nok – og uddannet – personale.
Kommunen lever nemlig p.t. ikke op til lovkravet om, at der minimum skal være en medarbejder per tre børn i vuggestuer og en medarbejder per seks børn i børnehaver. Det gjorde de ikke i 2024 og med et mulehår heller ikke i 2025. Her viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at der var en voksen per 3,1 barn i Dragørs vuggestuer og en voksen per 6,1 børn i børnehaverne.
Samtidig bliver det heller ikke i år, at Dragør Kommune opnår sin politiske målsætning om en såkaldt 60/40-fordeling i kommunens børnehaver og vuggestuer. Altså at seks ud af ti medarbejdere skal være uddannede pædagoger eller assistenter.
Begge dele var på dagsordenen, da Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget holdt deres marts-møde. Her blev et fælles forslag om at styrke den politiske opfølgning på minimumsnormeringerne fra Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og SF vedtaget. Konkret betyder det, at forvaltningen fremover skal fremlægge kvartalsvise statusrapporter med nøgletal for blandt andet antal ansatte, antal indskrevne børn og det estimerede årsgennemsnit for normeringerne.
Opfølgning hvert kvartal
De fire partier stillede og vedtog deres ændringsforslag efter at have forkastet et forslag fra Liste T, der gik på, at kommunen bør nedsætte en arbejdsgruppe, der har som eneste formål at opnå minimumsnormering i 2026, og at der hver måned på udvalgsmødet bør følges op på status på minimumsnormeringer.
Formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), peger dog på, at den kvartalsvise opfølgning er valgt, fordi månedlige tal i en lille kommune som Dragør kan svinge meget – tallene kan hurtigt blive påvirket, da få vakante stillinger kan give et stort udsving.
At følge tallene hvert kvartal er stadig tættere opfølgning, end de fleste laver – normalt opgøres tallene en gang om året.
»Vi vil gerne have gennemsigtighed og rettidig handling. Derfor har vi valgt en model, hvor vi systematisk følger udviklingen i stedet for først at opdage problemerne, når Danmarks Statistik offentliggør tallene året efter,« lyder det fra udvalgsformanden.
Plan frem mod 2027 vigtig
Henrik Kjærsvold-Niclasen forklarer, at udvalget samtidig har bedt forvaltningen om at udarbejde en implementeringsplan frem mod 2027. For fra 2027 kan Dragør Kommune få endnu sværere ved at leve op til minimumsnormeringerne, fordi Folketinget har besluttet, at pædagogiske ledere ikke må tælle med i normeringen fra næste år. Lige nu tæller det, der svarer til fem årsværk for pædagogiske ledere, med i Dragørs normering.
»Derfor er det vigtigt, at vi forbereder os i god tid, så vi ikke står med en udfordring, vi ikke har planlagt os ud af,« uddyber Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Kommunalbestyrelsen vedtog allerede i februar, at daginstitutionerne i Dragør i 2026 får 4,2 millioner ekstra lønkroner til personale, så man har længere tid til at få ansat ekstra personale og leve op til de nye krav. Penge, der kommer fra finansloven for 2026, som regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik tilbage i oktober, og som staten har fordelt mellem kommunerne.
Flere på merituddannelse
I forhold til den politiske målsætning i Dragør om, at seks ud af ti medarbejdere i daginstitutionerne skal have en pædagogisk uddannelse bag sig, er der en positiv udvikling.
Sidste år var Dragør Kommune oppe på at have tre procent flere uddannede pædagoger end i 2023. Udviklingen er gået fra knapt 45 procent uddannede pædagoger til 48 procent i dag.
Men ifølge forvaltningens sagsfremstilling til udvalgsmødet anslås det, at man først hen i slutningen af 2028 har en fordeling, der lever op til målsætningen. Her forventer man med den nuværende viden og udvikling, at man har 54 procent pædagoger, otte procent pædagogiske assistenter og 38 procent pædagogmedhjælpere.
Kommunen har dog sat gang i flere tiltag i gang for at nå målet. Blandt andet er der en særlig arbejdsgruppe, der har fokus på rekruttering og fastholdelse af pædagoger. Derudover har man tilbudt pædagogmedhjælpere at tage meritpædagoguddannelsen, hvilket flere allerede har gjort, og syv mere er i gang med.
»Vi er ikke i mål endnu, men udviklingen går den rigtige vej. En vigtig del af løsningen er både rekruttering, merituddannelse og fastholdelse af medarbejdere, fordi vi – ligesom resten af landet – arbejder på et arbejdsmarked med mangel på pædagoger,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Stor forskel
Selvom den samlede udvikling af uddannet personale er positiv, er der stor forskel på, hvordan fordelingen er i daginstitutionerne. For eksempel er der i Børnehaven Sølyst kun 41 procent uddannede pædagoger og 59 procent pædagogmedhjælpere. I den anden ende ligger eksempelvis Børnehuset Køjevænget, hvor der er 53 procent pædagoger, syv procent pædagogiske assistenter og 42 procent pædagogmedhjælpere.