Research og interviews er udført af erhvervspraktikant Sophia Lee Hansen fra 8. klasse under vejledning fra journalist Freja Bundvad. Dragør Nyt står inde for den redaktionelle behandling og publicering af artiklen.
En ny analyse fra TrygFonden og analysebureauet Analyse & Tal viser, at politiske debatter på sociale medier ofte præges af sproglige angreb. Rapporten kortlægger, at hver 20. kommentar i den offentlige debat på Facebook indeholder nedværdigende, provokerende eller hadefulde ytringer.
I alt vurderes det, at der dagligt optræder omkring 2.600 sproglige angreb i danske kommentarspor på medier og politikeres opslag.
Analysen bygger på en gennemgang af kommentarer på 20 politikeres og partisiders Facebook-sider – 14 individuelle politikere og seks partier.
Hvad er et sprogligt angreb?
Ifølge rapporten defineres et sprogligt angreb som en kommentar, der virker nedværdigende, chikanerende eller truende. Eksempler fra analysen viser grove ytringer som »racistiske kælling« og »han skulle sænkes ned i svovlsyre meget langsomt«. Begge er reelle kommentarer fra danske debatter.
Sproglige angreb inddeles i to kategorier: anstødelige og hadefulde.
Anstødelige angreb er ikke nødvendigvis rettet mod beskyttede karakteristika, mens hadefulde angreb typisk rammer køn, etnicitet, alder eller lignende.
Ifølge analysen er de mest almindelige mål for hadefulde kommentarer etnicitet og nationalitet (35 procent), køn og kønsudtryk (22 procent) og funktionsvariationer (21 procent).
Selvom fire en halv procent af kommentarerne måske ikke lyder af meget, mener rapportens forfattere, at det er relativt højt. De skriver, at hvis man forestiller sig andre debatfora, hvor hver 20. kommentar er et angreb, vil det hurtigt få konsekvenser for deltagelsen.
Lokale emner vækker debat
På landsplan er det især emner som psykisk sygdom, etnicitet og internationale politiske forhold, der skaber flest angreb.
I Dragør er det dog mere nære emner som fjernvarme, cyklister og byens bænke, der får temperaturen til at stige.
Dragør Nyt har kontaktet en repræsentant for hvert af partierne i kommunalbestyrelsen for at høre, hvordan de oplever tonen på sociale medier lokalt.
Generelt mener lokalpolitikerne, at tonen på Facebook er acceptabel – men at den kan være hård og grænseoverskridende:
»Indimellem er tonen hård i den politiske debat, men heldigvis kommer der også relevante kommentarer, spørgsmål og argumenter, som det er værd at forholde sig til og blive klogere af,« siger Lisbeth Dam Larsen (M).
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) er enig:
»Helt overordnet set synes jeg, at tonen er god. Den er blevet bedre med årene, end den har været tidligere,« siger han.
Ingen af de adspurgte politikere har oplevet direkte trusler, men flere fortæller, at de har modtaget personlige og ubehagelige kommentarer:
»Jeg er aldrig blevet direkte truet, men jeg har fået nogle ubehagelige kommentarer, der handler om mig som person. Jeg prøver at minde mig selv om, at det er rettet mod min politiske rolle – og ikke mod mig privat – men det kan stadigvæk gøre ondt,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).
»Nej, jeg er god til at lukke af. Bliver ting for tossede, gider jeg ikke at bruge min tid på dem,« tilføjer Peter Læssøe (T).
Fjernvarme og regnbuebænk splitter
Fjernvarme er et af de emner, som lokalpolitikerne fremhæver som særligt konfliktfyldt på sociale medier i Dragør.
»Lokalt er det oftest emner, der deler borgerne, og som påvirker deres hverdag. I øjeblikket er der et antal borgere med stor modstand mod fjernvarme, der bruger en del energi på negative kommentarer,« siger Lisbeth Dam Larsen.
Også en politisk idé om at male en bænk i regnbuens farver udløste voldsomme reaktioner:
»Et andet eksempel var et forslag fra Socialdemokratiet om at male en bænk i regnbuens farver som et symbol på mangfoldighed og tolerance. Det var en fin idé, men reaktionerne på Facebook blev meget negative og virkelig hårde,« fortæller Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Og det er ikke kun de traditionelle emner, der vækker debat:
»Cykelryttere – altså 50-årige mænd i lycra – kan også hidse folk op herude. Det har ikke noget med politik at gøre, men det kan i hvert fald skabe en debat. Og om vi har for mange hestelorte på gaden, og hvorfor rytterne ikke samler op efter deres heste, når hundeejere skal samle op efter deres hunde, kan også skabe rigtig meget debat,« siger Kenneth Gøtterup.
Hvad er konsekvenserne?
Ifølge rapporten og politikerne selv kan de sproglige angreb få flere konsekvenser. Dels afholder de borgere med relevante input fra at deltage i debatten, dels kan det påvirke lysten til at stille op til valg.
»Det er rigtig ærgerligt, når de negative og ukonstruktive udgydelser afholder folk med relevante input fra at kommentere,« siger Lisbeth Dam Larsen.
»Fortællingen fra næsten alle partier er, at man oplever mere og mere had på sociale medier. Det bliver sværere og sværere at få kandidater til at stille op, fordi de ikke vil være en del af den måde, det foregår på sociale medier. Når jeg har spurgt nogle, om de kunne tænke sig at gå ind i politik, er det et tema, der går igen, at de synes, at debatten er for vanvittig,« siger Kenneth Gøtterup.
Om skribenten
Hej, jeg hedder Sophia og er 14 år gammel.
I en uge har jeg været i praktik hos Dragør Nyt, hvor jeg har lavet en masse forskellige opgaver. Mit mål med praktikken var at lære noget nyt og finde ud af, hvordan det er at være journalist.
Jeg har blandt andet været på reportage i starten af ugen, hvor jeg lærte at tage billeder med et kamera.
De følgende dage har jeg arbejdet på denne nyhedsartikel, som handler om en rapport af Trygfonden og Analyse & Tals kortlægning omkring had og sproglige angreb på politikeres Facebook-sider.
Det betød også, at jeg skulle sende e-mails ud til lokalpolitikerne i Dragør og snakke med borgmesteren. Jeg var lidt nervøs over det, men det gik rigtigt godt.
Jeg har lært, hvordan en lokalavis fungerer, og hvad man laver som journalist for en lokalavis. De voksne har været meget imødekommende og venlige.
Jeg synes, at det har været en rigtigt god uge, og jeg har lært en masse nye ting.