Henvendelser om Enggården fra bekymrede borgere og pårørende er kommet løbende til både Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), og Nicolaj Bertel Riber (A), der er viceborgmester og formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Derfor har de flere gange stillet spørgsmålet: Har vi styr på det? Og det var også en af grundene til, at der i efteråret sidste år netop blev bestilt den tilbundsgående undersøgelse af forholdene på Enggården, som blev offentliggjort i januar.
Men nu, hvor rapporten ligger her, er begge politikere alligevel kede af, at de ikke har rykket hurtigere på den dårlige fornemmelse, de selv havde i maven.
Det var baggrunden for, at borgmesteren på Ældrerådets vælgermøde i sidste uge sagde højt og tydeligt, at både systemet og han selv havde svigtet Enggården. Det forklarer han til Dragør Nyt.
»Det var ikke noget, jeg havde planlagt. Men det kom jo naturligt, fordi ældreområdet skulle debatteres, og jeg har også sagt det i andre sammenhænge til andre møder i januar. For det skal siges højt. Vi har svigtet, og det er en meget alvorlig situation, hvor vi er nødt til at tage ansvar,« siger han.
Samme melding kommer i øvrigt fra Nicolaj Bertel Riber.
»Jeg er mere end ked af, at vi først reagerer nu. Jeg vil meget gerne tage en aktiv del af ansvaret – at jeg har ladet mig betrygge i for lang tid. Det er jo ikke, fordi vi ikke har spurgt til det og ikke har været bekymrede for det. Men vi burde have handlet mere og tidligere,« siger han.
Kræver tæt opfølgning fra marts
Det konkrete arbejde med at forbedre forholdene på Enggården, så der kommer en bedre struktur, en bedre arbejdsplanlægning, større arbejdsglæde for medarbejderne og ikke mindst mere styr på sygefaglig pleje og medicin, er sat i gang.
Men en helt konkret handleplan med økonomi, finansiering og tidshorisonter for de enkelte indsatser bliver udarbejdet af forvaltningen og fremlagt på martsmødet i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget.
»Det her kræver et kontinuerligt fokus fra politisk hold. Socialudvalgets medlemmer skal sikre sig, at de har løbende opfølgning på fremdriften i den handleplan. Hvordan er udviklingen? Kommer vi i mål med det, vi skal? Men jeg har også et særskilt ansvar og har bedt min direktion om at få en løbende afrapportering på det her, så jeg kan følge fremdriften. Den læring, jeg tager med mig, er, at hvis jeg bliver bekendt med sager, hvor folk er bekymrede, så vil jeg træde et langt tættere skridt ind i dem og følge op på: Er vi i gang med at løse denne konkrete problemstilling med den handleplan, der er sat i gang? Eller er det en ny problemstilling, der også skal fokus på?« forklarer Kenneth Gøtterup og fortsætter:
»Det er alvorligt, det her. Samtidig er det vigtigt, at både udvalget og jeg har den accept og forståelse af, at der skal prioriteres i, hvad der skal gøres hurtigt, og hvad der kommer næst i rækken. Hvis vi beder om, at alt løses på en gang, så bryder det hele sammen.«
Han peger på, at kvaliteten i arbejdstidsplanlægningen, så der er de rigtige medarbejdere til stede på de rigtige tidspunkter, er noget af det første, der skal løses – og samtidig sikre, at der kommer helt styr på plejeplaner, medicinhåndtering og samarbejdet med læger og hospitaler.
Derudover er det afgørende, at der bliver ansat tilstrækkeligt med fagspecialister som for eksempel sygeplejersker og ergoterapeuter.
Snebolden ruller
Kenneth Gøtterup forklarer, at ledelsen og de lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter skal have arbejdsro til at gennemføre ændringerne i hverdagen.
Samtidig har han dog allerede aftalt møder med FOA, så de sammen med jævne mellemrum kan tage det mere overordnede blik på fremdriften.
Disse møder skal Nicolaj Bertel Riber også med til, og han er i det hele taget fortrøstningsfuld i forhold til, at der virkelig sker noget nu.
»Når vi får fremlagt udviklingsplanen i marts, begynder snebolden at rulle. Så kommer vi i gang, og så kræver det enorm politisk opfølgning derfra. Der kommer måske ikke sag på til hvert møde, men der vil blive spurgt til det ved hvert møde, og der vil være en tæt, løbende opfølgning,« siger han.
Også indsats i gang i hjemmeplejen
Til Ældrerådets vælgermøde blev der udtrykt bekymring for, at det, der er sket på Enggården, også vil kunne ske i hjemmeplejen – at pres på økonomien og en mangel på medarbejdere kan gå ud over både medarbejdernes arbejdsglæde og borgernes oplevelse af pleje og omsorg.
Kenneth Gøtterup forstår bekymringen, men mener, at der i hjemmeplejen allerede er en indsats, som kører netop nu. Derudover vil der forhåbentlig ske en række forbedringer med implementeringen af ældreloven til sommer.
»Den faglige undersøgelse fra BDO, vi fik lavet i begyndelsen af 2024, viste jo tydeligt, at vi havde skævheder i arbejdstidsplanlægningen, så vi havde for få på arbejde på nogle tidspunkter og for mange på andre. Det er man i gang med at arbejde med, så man blandt andet sikrer en mere stabil vagtplan og dermed mindre forbrug af vikarer. Derudover har der også været en bekymring fra medarbejderne omkring køreplanerne, som ledelsen sammen med tillidsrepræsentanterne har kigget på. Så i hjemmeplejen er der altså sat meget i gang, og her får både jeg og udvalget også en løbende afrapportering,« siger Kenneth Gøtterup.
Derudover mener han, at ældreloven – hvis den implementeres korrekt – kommer til at gøre en positiv forskel, selvom den ikke kommer med flere ressourcer.
»Det stiller helt nye krav til både ledelse og medarbejdere, at de skal indrette hjemmeplejen med de her tværfaglige teams. Jeg vil have særlig opmærksomhed på, om vi tror på, at vi selv kan komme i mål med det her, eller om vi har brug for faglig bistand udefra. Det skal vi tage stilling til i marts. For mig er det vigtigt, at vi beder om hjælp, hvis vi tror, at vi ikke har tilstrækkelige ressourcer eller kompetencer i det her. For ældrereformen er en kæmpe ledelsesopgave,« forklarer borgmesteren.