Både Dragør Kommunes borgmester, Kenneth Gøtterup (C), og formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Riber (S), bekræfter, at alvorlige problemer på Enggården var kendte – og at kommunen reagerede for langsomt.
»Indsatsen har ikke tidligere været god nok, og vi var for længe om at gribe ind,« skriver Kenneth Gøtterup i en skriftlig kommentar til Dragør Nyt.
Kritikken fra den tidligere sygehjælper Lars Lennart Jensen – herunder episoder, hvor en beboer blev frataget nødkald, og en anden manglede smertelindring – beskrives af begge politikere som en del af en bredere bekymring, der i efteråret 2024 førte til, at en ekstern analyse blev sat i gang.
Udviklingsplan blev politisk vendepunkt
Rapporten, som blev udarbejdet af konsulentfirmaet MUUSMANN og behandlet politisk i marts 2025, førte til en ny udviklingsplan og tilførsel af knap syv millioner kroner. Samtidig blev Enggården sat under ny ledelse.
»Der er skabt rammer for at etablere bedre forhold,« skriver borgmesteren og nævner blandt andet samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og en ny ledelsesstruktur med fokus på faglig genopretning.
Nicolaj Riber tilføjer, at »nogle af de grundlæggende principper for udviklingsplanen er inddragelse af medarbejderne og beboer- og pårørenderådet, åbenhed om det, der er svært, og læring på tværs af faggrupper«.
Udsættelse er »normalt og ansvarligt«
Begge politikere forholder sig til, at en særlig arbejdsmiljøindsats i udviklingsplanens første fase er blevet udskudt.
»Det er helt ansvarligt, at ledelse og medarbejdere udsætter noget af arbejdet med arbejdsmiljøet, til de har de næste resultater af trivselsundersøgelsen,« siger Kenneth Gøtterup.
Nicolaj Riber kalder det »naturligt og fornuftigt« og understreger, at det er afgørende, at Enggården bliver et godt sted både at bo og arbejde.
Begge opfordrer i deres svar medarbejdere, der i dag oplever kritisable forhold, til at gå til den lokale ledelse.
»Her er dialog i højsædet, og det er også en af de bærende værdier for udviklingsplanen, at man taler sammen – også om det, der ikke lykkes,« skriver Nicolaj Riber.