Programmet klar til Dragør Havnefest 2025

F
Af Freja Bundvad
| | 0 min læsetid
Programmet klar til Dragør Havnefest 2025
Foto: Thomas Mose.
Foto: Thomas Mose.
Igen i år inviteres der til tre dages fest på havnen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Der bliver atter fest på Dragør Havn, når den årlige havnefest afvikles i weekenden den 8. til 10. august 2025. Bag arrangementet står Foreningen Dragør Havnefest, som nu har offentliggjort årets program.

Festpladsen vil som tidligere år være centrum for tre dages musik og aktiviteter. Programmet spænder bredt og byder på både landskendte navne og lokale indslag.

Blandt årets optrædende er både gamle kendinge og nyheder. Således optræder Wafande for første gang på havnefronten, mens en velkendt favorit Hvide Løgne vender tilbage efter et brag af en koncert sidste år. Derudover kan man opleve blandt andre Mr. Swing King og John Mogensen Show Band samt – for sidste gang – den lokale sanger Toni Bergenhammer, også kendt som Den syngende murer, der forventer at stoppe karrieren efter den sæson.

Ud over livemusik vil havneområdet byde på boder og underholdning for såvel børn som voksne, og både fredag og lørdag vil der være afterparty med DJ-musik fra kl. 23.30.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER