Resultaterne fra Epinions store undersøgelse »Dit Valg, Vores Danmark« viser, at Dragør-borgerne har en markant højere tillid til deres lokale medier end både nabokommuner og landsgennemsnittet.
Hele 78 procent oplever de lokale nyhedsmedier som vigtige for at kunne følge med i, hvad der sker i nærområdet – det næsthøjeste tal i hele landet, kun overgået af Bornholm, hvor 80 procent svarer det samme. Samtidig siger 49 procent, at medierne motiverer dem til at deltage i den offentlige debat.
Dragør Nyts redaktionschef, Rasmus Mark Pedersen, blev glædeligt overrasket, da han læste undersøgelsens resultater.
»Jeg var nødt til at rejse mig og dobbelttjekke, om det virkelig kunne passe. Og da det viste sig at være rigtigt, blev jeg både glad og oprigtigt rørt,« fortæller han.
Han sammenligner resultaterne fra Dragør med Bornholm, der ligger højest på landsplan i målingen – men som er en ø med 40.000 indbyggere med både egen tv-region, radioregion, dagblad og over 100 mediearbejdspladser:
»Vi er en enkelt lille virksomhed, der dækker et område med 14.500 borgere, og alligevel er vi i samme kategori. Det siger noget om, hvor stor en del af byen Dragør Nyt er. Det er ikke bare et annonceblad, men en institution og en del af byens liv,« uddyber Rasmus Mark Pedersen.
Smil og substans
Dragør skiller sig også ud ved, at færre borgere oplever, at medierne fokuserer for meget på konflikter eller overdriver historier. Ifølge redaktionschefen er det ikke tilfældigt.
På Dragør Nyt har man nemlig en ambition om, at forsiden gerne må vise smilende ansigter. Alt behøver ikke være problemer – en lokalavis skal afspejle virkeligheden, som den er. Og i Dragør fungerer meget faktisk godt, mener han.
»Der er sådan en journalistisk læresætning om, at noget kun er en historie, når det går galt. Vi mener, det er lige så vigtigt at fortælle, når noget lykkes.«
Men det betyder ikke, at redaktionen undgår de kritiske historier. Ifølge Rasmus Mark Pedersen har Dragør Nyt bevidst skærpet sin tilgang til netop det.
»Vi lavede selv en læserundersøgelse for over et år siden, og her var der flere, der mente, at vores journalistik var for tandløs. Det kunne de måske have ret i – for dengang havde vi ikke ressourcerne til at løfte det ordentligt,« siger han.
Siden da er ambitionsniveauet hævet.
»Nu gør vi os umage med at beskrive problemer grundigt, men vi prøver også altid at undersøge, hvad man kan gøre ved dem. Det gør os til en aktiv medspiller i lokalsamfundet – ikke bare en, der kritiserer på afstand,« forklarer han.
Plads til flere stemmer
Dragør Nyt har faste debatsider – både i papirudgaven, på netavisen og på Facebook – og de bliver prioriteret højt. Ifølge Rasmus Mark Pedersen er det vigtigt, at læserne oplever, at deres stemme har plads.
»Vi har en meget lav adgangsbarriere. Det betyder, at folk, der sender noget ind, næsten altid bliver optaget – og det, oplever jeg, gør en forskel.«
Debatten bliver modereret ud fra presseetiske principper, og det har ifølge redaktionschefen medvirket til, at tonen er rimelig og ordentlig. Men han erkender også, at det ofte er de samme stemmer, man hører fra.
»Jeg kunne godt drømme om en mere mangfoldig debat. Lige nu er det meget typisk mænd i en moden alder, der fylder. Jeg savner flere yngre stemmer – og flere kvinder. Ikke for at skære nogen fra, men for at udvide rummet. Den nød har vi ikke knækket endnu.«
Stor avis med vilje
Flere læsere har peget på avisens fysiske størrelse som en udfordring og ønsker sig, at avisen var mindre, så den var nemmere at sidde med.
Rasmus Mark Pedersen forstår kritikken – men forklarer, at det store format er et bevidst valg.
»Det er stort, ja. Men det er også det, der gør avisen speciel. Formatet giver os mulighed for at lave lækre sider og henvise rundt i avisen – og det betyder i praksis, at læserne faktisk ser både indhold og annoncer.«
Han lægger heller ikke skjul på, at sidernes størrelse også har betydning for økonomien. Hvis man gik over til tabloidstørrelse, ville læserne lettere springe sider over – og dermed også annoncørernes budskaber. Og selvom der er protester fra læserne, bliver der ikke ændret på det foreløbig:
»Vi kan selvfølgelig blive tvunget til det, fordi der er ikke så mange trykmaskiner tilbage, der kan trykke det klassiske avisformat. Hvis de en dag forsvinder, må vi skifte format. Men indtil da holder vi fast, fordi det er god forretning og får avisen til at skille sig ud,« fastslår Rasmus Mark Pedersen.
»Vi er godt på vej«
For små to år siden satte redaktionen på byens avis sig et ambitiøst mål: Dragør Nyt skulle være Danmarks bedste lokalavis.
Det er svært at måle – men resultaterne fra Epinions undersøgelse er for ham et stærkt pejlemærke.
»Det her bekræfter, at vi er godt på vej. Det er læserne, der bestemmer, om vi lykkes – og det her er en tydelig tilkendegivelse af, at det, vi gør, virker,« siger han, inden han påpeger:
»Nu skal vi basalt set omsætte den her tillid til kroner og øre. Fordi vi kan være de bedste nok så meget i et par år, men hvis vi ikke kan få det til at løbe rundt, kan det være lige meget.«
Drag-ør Nyt får i øjeblikket udviklingsstøtte til at blive en moderne, rentabel lokalavis, men der investeres langt mere end støtten – som i øvrigt blot løber til sommeren 2027.