Regnbuebænk har givet hidsig debat: »Når der blæser store storme i verden, blæser det lidt med lokalt,« siger forsker

Gennem et par uger har en københavnerbænk i regnbuefarver stået mellem to københavnergrønne »artsfæller« foran rådhuset på Kirkevej i Store Magleby.

Det er ikke gået ubemærket hen. I løbet af weekenden er der blevet begået hærværk mod bænken, som er blevet overmalet med sort maling. Og i ugerne inden har kommentarfelterne bugnet, når Dragør Nyt har delt artikler om bænken på sine Facebook-sider »DragørNyheder« og »Dragør Nyt«. Debatten har både indeholdt rosende ord til initiativet og kritik af bænken for blandt andet at være pengespild, uæstetisk og et knæfald for LGBT+ – altså seksuelle og kønsmæssige minoriteter, der har regnbuen som symbol.

Bænken blev besluttet af et flertal på Klima-, By- og Erhvervsudvalget tidligere i år med en økonomiramme, der ikke gjorde det nødvendigt at sende den videre til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, som skal tage stilling til sager, der påfører kommunekassen udgifter.

Alligevel har debatten været mere hidsig end ved mange andre sager, der både har haft en højere pris og en mere indgribende betydning for borgerne i Dragør.

Ph.d. Peter Edelberg, der er studielektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og blandt andet underviser i køns- og seksualitetshistorie, mener, at debatten er en lokal afspejling af en strømning i den vestlige verden, hvor kritik af LGBT+ er blevet mere mainstream.

»Indtil for få år siden talte man om en kulturkamp mellem ‘Vesten’ og ‘resten’, hvor Vesten var pro-LGBT, mens resten ikke var. Man havde for eksempel Rusland, der med et forbud mod homoseksuel propaganda reelt gjorde det ulovligt at tale om homoseksualitet offentligt. Det var en let måde at markere sig mod Vesten på. Men i de sidste par år er holdningerne flyttet ind i Vesten selv. I USA kører Donald Trump en aggressiv stil, hvor han åbenlyst går efter transpersoner, der bliver fyret fra militæret og skal tilpasse sig et liv i deres biologiske køn,« siger Peter Edelberg.

Når debatten raser, handler det dog ikke kun om transkønnede, mener han.

»Det kommer til at ramme alle minoriteter. Der er en kulturkamp mellem dem, der støtter gamle værdier, og dem, der opfatter sig selv som progressive. Det er en benhård kamp, der forgår i USA og for eksempel Ungarn, men vi ser den også i mindre grad i Danmark. Her kan man få vedtaget en regnbuebænk, og et stort flertal i Folketinget støtter LGBT-rettigheder, men så har vi måske 20 procent, der hovedsageligt ligger til højre for regeringen, som er imod.«

Globalt og lokalt

Den internationale debat har smittet af på den lokale diskussion om den regnbuemalede bænk ved rådhuset.

»Når der blæser storme i verden, blæser det lidt med lokalt. Når der kører kampagner på sociale medier globalt, smitter det også af på en lokal debat. For fem år siden ville der næppe have været en kat, der gad kommentere på en beslutning om en regnbuemalet bænk,« siger han og kommer med et eksempel:

»I 2021 var der World Pride i København. Det var så ukontroversielt, at kronprinsesse Mary var protektor. Den slags gør kongehuset kun, når alle er enige, og når det er upolitisk at være en del af. Men der er sket et skifte, der har vækket kulturkonservative kræfter i Vesten.«

Peter Edelberg understreger, at debattører mod bænken ikke nødvendigvis har et ønske om at skade minoriteter.

»Det kan være et symbol på, hvor man overordnet står i forhold til værdier. Men der kan være en tendens til at glemme, at det er rigtige personer, der bliver ramt af disse debatter.«

Konservativt nej

Da bænken blev vedtaget i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, stemte de konservative medlemmer som det eneste parti blankt. De øvrige stemte for.

Partiet valgte at få en protokol tilføjet til udvalgets referat – en metode, hvor et parti kan give sin mening til kende i det, der normalt ellers blot er beslutningsreferater. I protokollen hedder det, at partiet er imod med udgangspunkt i, at det ikke var en kommunal kerneopgave.

»Derimod er det vores opgave at sikre, at vi har en kultur, der medvirker til, at homoseksuelle – og alle andre – oplever at være en del af bysamfundet uden diskrimination og på lige fod med alle andre. Vi oplever ikke, at der er en udfordring i Dragør, og såfremt der er udfordringer, er det disse problemstillinger, vi bør prioritere at arbejde med politisk,« hedder det i protokoltilføjelsen.

Peter Edelberg ser modstanden som et udtryk for den overordnede politiske strømning.

»Jeg ved ikke, hvilke erfaringer den konservative gruppe i kommunalbestyrelsen har, men det er meget nemt at skubbe folk ind i skabet med de høfligste formuleringer.«

Alle er lige

Den udlægning afviser Martin Wood Pedersen, der er et af de to konservative medlemmer af udvalget.

»Vi vil meget gerne signalere, at vi er fuldt og helt med på, at alle mennesker er lige, og at alle har ret til at være dem, de ønsker at være. Havde vi stemt imod, ville det kunne opfattes, som om det ikke er vores holdning. Vi synes bare ikke, at en bænk skal males for at signalere noget bestemt. De skal være der for, at borgerne kan bruge dem, og så skal vi som kommune i øvrigt skabe så godt et samfund for borgerne som muligt,« siger han.

»Hvis vi laver regnbuebænke, skal vi så have bænke for alle andre minoriteter og religiøse mindretal?« spørger han.

At Dragør Kommune tidligere har flaget med regnbueflaget, mener han ikke er en udfordring i forhold til modstanden mod bænken.

»Vi flager også for Grønland og Færøerne. Det er en variant, vi køber helt og fuldt ind på. Det kræver ikke samme tid og økonomi som at male en bænk, selvom det heller ikke koster en formue.«

Debatten på Facebook har ikke rykket hans – og de konservatives – holdning om, at der ikke er udfordringer for kønsminoriteter og seksuelle minoriteter i Dragør.

»Det er en sag, der vækker følelser. Men jeg tror ikke, at kernen i dette så meget er for eller imod LGBT+, men at der bruges tid og penge på det. Min generelle opfattelse er, at der ikke er store problemer i form af hate crimes eller mobning mod LGBT+-mennesker, men jeg må erkende, at det skal tages til efterretning, at der er nogle udfordringer – set i lyset af weekendens hærværk – og det er en diskussion, vi skal tage op politisk, hvordan vi ønsker at reagere på hændelsen,« siger han og medgiver, at enkelte har ytret sig i stærke toner.

»Vi kan ikke undgå hardcore trolls, der kommenterer. De kommer ikke nødvendigvis fra Dragør, for ud fra dem, jeg kender herfra, er det ikke en ideologisk kamp, når de ytrer sig mod bænken. Det gode og positive ved, at det har skabt debat, er, at det giver en fornemmelse af, hvad der rører sig, og hvordan forholdene generelt er. Hvis så relativt lille en ting, og det er det jo, kan skabe så meget furore, viser det, at Dragør er et ret godt sted at være. Det er interessant, at der kommer så meget polemik om en sag, der egentlig ikke er kæmpestor,« siger han.

»Selvom vi ikke stemte for, har vi fuld respekt for, at et flertal i udvalget tog beslutningen. Og vi er selvfølgelig også fuldt og helt tilhængere af, at individet selv skal have lov til at vælge, hvem de er. Det er ikke et spørgsmål om politik, men et spørgsmål om at være et ordentligt menneske.«