Det er intet mindre end Danmarks største opinionsundersøgelse, det danske Constructive Institute har gennemført i forbindelse med kommunal- og regionsvalget i år. 100.000 danskere er blevet spurgt om deres holdning til medier, politik og ultralokale spørgsmål – også i Dragør, hvor 636 personer har givet deres mening til kende om en række af de spørgsmål, der har fyldt i samtaler, læserbreve og politiske debatter de senere år.
Svarene har en statistisk usikkerhed på mellem 2,3 og 3,9 procent – det vil sige, at tallene reelt kan være det antal procent lavere eller højere.
Her er nogle af resultaterne af Constructive Institutes undersøgelse, som instituttet har stillet til rådighed for blandt andet landets medier.
Flertal for regnbuebænken
Da et flertal af kommunalpolitikerne i forsommeren fik sat en bænk med regnbuebemaling op uden for rådhuset på Kirkevej, skabte det en voldsom debat. Regnbuen er et symbol for kønsminoriteter og seksuelle minoriteter, og den politiske støtte til mangfoldighed førte ikke bare til voldsomme udsagn i debatfora og læserbreve, men også til gentagne tilfælde af hærværk mod bænken.
Tilsyneladende var det dog et højtråbende mindretal, der markerede sig. I hvert fald erklærer 44 procent af de adspurgte sig enige eller meget enige i beslutningen om at opstille bænken, mens kun 19 procent erklærer sig uenige eller meget uenige.
Kærlighed til havfruen
I den anden ende af kommunen har et stykke offentlig udsmykning også vakt diskussion. Det drejer sig om Peter Bechs skulptur Den Store Havfrue, der i foråret blev bortvist fra Dragør Fort, fordi den ikke passede naturligt ind i de fredede omgivelser.
Peter Bech tilbød den til Dragør Kommune, hvor politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget kvitterede med et pænt nej tak til den tonstunge og fire meter høje granitfiskefrøken. Debatten rasede, og den kom hurtigt til at handle om havfruens markante barm og generelle udtryk.
Den saftige diskussion gik verden rundt, og avislæsere i Hongkong, Ukraine, Brasilien, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Grækenland, Albanien og en stribe andre lande kunne muntre sig med fortællingen om, at den nordiske sildekvote tilsyneladende var opbrugt.
Undersøgelsen viser, at den politiske beslutning om at sige nej tak ikke er populær. Kun 27 procent af de adspurgte støtter den, mens hele 41 procent er uenige i en eller anden grad.
Flere penge til skoler – og nej til boliger
Kigger man på kolde kontanter frem for diskussioner om offentlig udsmykning, er der også stærke holdninger i spil.
Hele 66 procent af de adspurgte erklærer sig enige i, at kommunen bør prioritere flere midler til skole- og fritidsområdet. 28 procent er hverken enige eller uenige – og den sidste del fordeler sig mellem de uenige og dem, der har svaret »ved ikke«.
Fritidsaktiviteter kræver ofte grønne områder. Om det er derfor, at rigtig mange borgere erklærer sig enige i udsagnet om, at »Dragør bør afvise større boligbyggerier«, skal være usagt. Men uanset hvad er 54 procent af de adspurgte enige, mens godt 20 procent er uenige.
Farvel til fjernvarmen
Tidligere i år kuldsejlede Dragørs stort opsatte fjernvarmeprojekt på grund af manglende folkelig tilslutning og uklarhed om økonomien.
Og det var så det, lader mange Dragør-borgere til at mene. 38 procent erklærer sig uenige eller meget uenige i, at »Dragør skal genoptage arbejdet med at etablere grøn fjernvarme«.
28 procent er enige, mens 33 procent erklærer sig enten hverken enige, uenige eller ved det ikke.