Sådan bruger du oktobers smukke farver

Det, vi nok alle sammen lægger mest mærke til i naturen i oktober, er træerne i haven og i skoven. De forandrer sig dramatisk, som farven på bladene ændrer sig fra grøn til gul, orange, rød og til sidst brun. Og det er der selvfølgelig en helt Poul Thomsensk naturlig forklaring på, fortæller Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør.

»Bladenes grønne farve stammer fra det farvestof, der hedder klorofyl, som er vigtig for træets fotosyntese. Men om efteråret trækker stammen og rødderne klorofylen til sig, og så ser man de andre farvestoffer – som xantofyl og carotenoider, der giver de gule, orange og røde farver,« forklarer Martin Sleimann.

Træet gemmer på klorofylen til at danne nye knopper eller til næste forårs blade. Skulle man i øvrigt have glemt, hvad fotosyntesen handler om, så er det betegnelsen for den proces, hvor træer omdanner kuldioxid (CO₂) og vand til sukker (energi) og ilt ved hjælp af sollys. Og her er klorofylen – den grønne farve – i bladene helt afgørende, fordi den er rigtig god til at absorbere lyset fra solen.

Lav flotte bladkranse

Ud over at nyde det smukke syn af træernes farveskift kan man dog også lege lidt med bladene derhjemme – måske især hvis man holder efterårsferie med børn eller børnebørn. Bladene byder nemlig på mange sjove aktiviteter, hvor man også kan fyre lidt af sin nu genopfriskede viden om fotosyntesen af. Blandt andet kan man kaste sig over små kemiske forsøg.

»Man kan knuse nogle af de grønne, gule eller røde blade og putte dem i et glas med lidt husholdningssprit. Derefter kan man putte et kaffefilter ned i, og så vil det suge den farve til sig, som bladene afgiver,« fortæller Martin Sleimann.

At bladene begynder at falde af træerne, er der i øvrigt også mange andre, der har gavn af. Det betyder, at det myldrer med nedbrydere som regnorme, bænkebidere og tusindben i skovbunden eller jordbunden hjemme i haven. De kaldes nedbrydere, fordi de finder nedfaldne blade og grene, findeler dem og omdanner dem dermed til næringsstoffer, som planter og træer så kan genbruge og få gavn af.  Nogle gange kan man være heldig at se for eksempel en regnorm hive et blad med ned under jorden, hvor den så kan gumle løs på det.

Med en lup i hånden kan krible-krable-dyrenes adfærd være sjov at observere.

Så kan man også tjekke korsedderkoppen ud. Den parrede sig i september, og nu lægger den en hel masse æg i vores brændestabler eller under barken på vores træer. Hunnen dør, når æggene er lagt, og næste generation er sikret. De nye korsedderkopper klækkes til foråret.

Kig på sangsvaner

Gåsetrækket er noget andet ved oktober, du kan få glæde af at se på og lytte til i oktober, ligesom du kunne i september. De flyver hen over os i Dragør og holder spisepauser på vores marker i store flokke.

Er du heldig, får du også øje på en sangsvane. Vi er vant til at se knopsvanerne vugge afsted på bølgerne uden for både Søvang, Sydstranden og Nordstranden.

Men sangsvanen med det karakteristiske gule næb med den sorte spids lander altså også her i oktober. Den yngler i nordligere områder som Island, Finland og Sibirien, men den trækker til lavvandede områder lidt længere sydpå i blandt andet Danmark for at overvintre. De fleste flyver nordpå igen for at yngle i marts og april.

Når vi er nede ved vandet, er det selvfølgelig også vigtigt at nævne, at oktober – ligesom september – er en god måned for fiskeri. Især hvis man kan lide at stege, sylte eller ryge sild. For i oktober kommer sildene stadig forbi i store stimer.

»Stimerne kan rumme op mod en million fisk og være op mod en kilometer lange. Og er man heldig at ramme sådan en, kan man jo bare stå og hive fiskene i land,« forklarer Martin Sleimann.

I Dragør er vi heldige at bo ud til Øresund, hvor der normalt er ekstra mange af de gode, fede høstsild. Sildene elsker at søge ind på det lave vand for at finde føde.

Men husk, at du skal bruge et gyldigt (statsligt) fisketegn for at fiske efter sild ved kysten, hvis du er mellem 18 og 67 år.

Masser af hygge i haven

Vil du helst hygge dig hjemme i haven i efterårsferien, er der også masser at lægge mærke til og aktiviteter, man kan igangsætte.

»Pindsvinene er for alvor ved at gøre klar til at gå i vinterhi, så de spiser rigtig meget, så de er klar til at ligge i dvale. Hvis du vil hjælpe dem, kan du stille en kasse op med kvas og blade i eller lave en bunke til dem,« foreslår Martin Sleimann.

Det er på denne tid også meget nemt at samle blade sammen i forskellige farver og størrelser til en flot bladkrans. Man kan trække bladene på ståltråd og hænge kransen op på hoveddøren eller inde i stuen.

Oktober er selvfølgelig også kastanjedyr-tid, ligesom man kan kaste sig over at udhule græskar og sætte dem udenfor med lys i.

Hold øje med planeterne

Planetkiggeri er det klare oktobermørke i øvrigt også rigtig godt til. Man kan sagtens sætte sig hjemme i haven, hvis der ikke er alt for oplyst af hus- eller gadelamper.

»Kigger man mod øst lige før solopgangen, kan man både se Venus og Mars. Det ligner to klare stjerner, men Mars er faktisk rødlig. Efter solnedgang kan man til gengæld se Jupiter, solsystemets største planet, hvis man kigger mod nordøst, « forklarer Martin Sleimann.