Sådan foregår et folketingsvalg

Der skal være valg til de 179 pladser i Folketinget mindst hver fjerde år. Vi har derfor længe vidst, at i år var valgår – der skulle nemlig afholdes valg senest 31. oktober.

Men nu står det klart, at det er tirsdag den 24. marts, du skal bevæge dig mod Dragør Skole eller Hollænderhallen for at stemme til folketingsvalget. Men hvem er det egentlig, der kan stille op? Og hvem kan du stemme på, når du bor i Dragør?

Det prøver Dragør Nyt at gøre dig lidt klogere på i denne miniguide til folketingsvalget.

Hvem kan stille op?

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved det seneste folketingsvalg, har automatisk ret til at stille op til dette folketingsvalg. Det kræver dog, at man fortsat har valgte repræsentanter i Folketinget.

Hvis man er et nyt parti (eller et eksisterende parti, der ikke er repræsenteret i det nuværende Folketing), der gerne vil stille op, skal man have sit partinavn godkendt af Valgnævnet og indsamle 20.195 vælgerunderskrifter (en 175-del af antal gyldige stemmer ved sidste valg, red.). Og man skal anmelde, at man vil stille op, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 15 dage før valgdagen.

Hvem kan du stemme på?

Du kan altid stemme på lige præcis det parti, du gerne vil. Men hvilke kandidater, du kan vælge imellem, afhænger af, hvilke kandidater, der stiller op i den storkreds, din bopæl hører til. Du kan altså ikke automatisk stemme personligt på de politikere, du måtte have størst tillid til. Du er nødt til at tjekke, hvem der stiller op i dit eget område.

Danmark er nemlig inddelt i tre landsdele og ti storkredse, som så igen er opdelt i 92 forskellige opstillingskredse. Hver af de ti storkredse kommer den 24. marts til at have hver deres unikke stemmeseddel.

Inddelingen er lavet for at sikre, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet, og at partiernes valgresultater på landsplan afspejles i Folketinget.

Hvor mange mandater vælges fra Dragør?

Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og 28 opstillingskredse.

Dragør Kommune udgør sammen med Tårnby Kommune den 12. opstillingskreds i København Storkreds – Tårnbykredsen.

I hver storkreds skal der vælges et bestemt antal folketingsmedlemmer – det kaldes mandater. Antallet af mandater per storkreds beregnes hvert femte år efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed i den pågældende kreds.

Tirsdag den 24. marts skal der således vælges 17 mandater i Københavns Storkreds, og derudover er der 12 tillægsmandater, som bliver fordelt mellem de fire kredse, der er i Hovedstaden.

Hvem, der stilles op i hvilke kredse, er for de flestes vedkommende afgjort i god tid før valget. De fleste partier og kredse gør som følger:

Kredsbestyrelsen i et parti indkalder til generalforsamling eller opstillingsmøde, hvor man stemmer om, hvem der stiller op for kredsen. Partierne vælger selv, om de vil have en hierarkisk eller sideordnet opstilling.

Selv om man vælges i en specifik opstillingskreds – som Tårnbykredsen – kommer man på stemmesedlen i hele storkredsen.

For at stille op til folketingsvalg er der faktisk ikke så mange kriterier, men man skal være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab og have fast bopæl i Danmark.

Det kan være en fordel at vælge en kreds, hvor man har lokal forankring, har boet eller arbejder. Man kontakter det parti, man ønsker at stille op for, og så finder man ud af, hvilke opstillingskredse, der mangler kandidater. Og så skal man vælges som kandidat ved en lokal proces i kredsbestyrelsen.

Hvordan er valget organiseret i Dragør?

Folketingsvalget skal i hver opstillingskreds ledes af en valgbestyrelse.

Tårnbys borgmester skal være formand for valgbestyrelsen i Tårnbykredsen, men der skal være lige mange medlemmer fra hver kommune i bestyrelsen.

Fra Dragør har kommunalbestyrelsen valgt disse fire til valgbestyrelsen:

1. Kenneth Gøtterup (C), stedfortræder Trine Søe (C)
2. Jan Madsen (C), stedfortræder Martin Wood Pedersen (C)
3. Nicolaj Bertel Riber (A), stedfortræder Ole Hansen (A)
4. Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), stedfortræder Thomas Olsen (V)

Hvem hjælper til på valgstederne?

Traditionen tro er det Dragør Skole eller Hollænderhallen, du skal tage hen til for at sætte dit kryds, når der er folketingsvalg. Du modtager et fysisk valgkort med posten, og her står der, hvilket afstemningssted, du hører til. Valgkortet skal du medbringe, når du tager hen for at stemme.

På hvert afstemningssted er der valgstyrere – seks kommunalbestyrelsesmedlemmer bliver valgstyrere på Dragør Skole og otte i Hollænderhallen.

Nicolaj Bertel Riber (A) er valgt som formand for valgstyrerne i Hollænderhallen, mens Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) er valgt som formand på Dragør Skole.

Derudover skal der vælges et antal tilforordnede, som skal hjælpe med at stå for alt det praktiske. Registrere vælgere, uddele stemmesedler, vise hen til stemmebokse og holde styr på, at alt foregår, som det skal. Det kan alle borgere melde sig til at være.

Ud over at man kan stemme på Dragør Skole og i Hollænderhallen, bliver der også mulighed for at brevstemme. Se mere herom i Dragør Kommunes annonce i Dragør Nyt uge 10 eller på Dragør Kommunes hjemmeside.

Hvordan tælles stemmerne op?

Når valgstederne lukker klokken 20 på valgdagen, tælles alle stemmer op på de forskellige valgsteder – med valgstyrere og valgformænd i front.

Stemmesedlerne fordeles først i bunker efter parti (og senere tælles de personlige stemmer op). De ugyldige stemmer sorteres fra.

Valgstyrerne melder ind til den samlede valgbestyrelse for Tårnbykredsen, der rapporterer videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Herefter skal pladserne i Folketinget fordeles på baggrund af stemmetallene efter forholdstalsmetoden.

Hvor mange mandater – og hvem får mandaterne?

Forholdstalsmetoden garanterer, at partierne får pladser i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Får et parti for eksempel ti procent af stemmerne på landsplan, skal det også have ti procent af mandaterne – altså pladserne – i Folketinget. 

For at et parti bliver valgt ind i folketinget, skal det have minimum to procent af stemmerne på landsplan for at blive valgt ind – dette giver et minimum på fire mandater.

Hvis partiet ikke bliver valgt ind, går stemmerne tabt ‒ de bliver ikke fordelt på andre partier. 

Hvem på stemmesedlerne, der får de mandater eller pladser i Folketinget, som partiets stemmetal berettiger til, bestemmes på to forskellige måder. Man kan blive valgt ind på et kredsmandat eller på et tillægsmandat.

Af de 179 medlemmer i Folketinget vælges de 135 medlemmer ind på et kredsmandat, og de er fordelt, som beskrevet andet steds i denne artikel. Det gør man som sagt for at sikre, at folketingsmedlemmerne kommer forskellige steder fra i landet. Og de fordeles altså ud fra valgresultatet i den enkelte storkreds.

Derudover fordeles der en række tillægsmandater. De fordeles ikke ud fra storkredsens valgresultat, men ud fra, hvor mange stemmer et parti har fået på landsplan. Derfor fordeles de altså først, når alle storkredses valgresultater er gjort op.