Sådan kan Dragør Bio blive vakt til live igen

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Sådan kan Dragør Bio blive vakt til live igen

Det vakte genlyd i Dragør, da et overvældende flertal i Dragør Borgerforening i august vedtog at købe Dragør Biograf på Jan Timanns Plads. Biografen har været lukket siden april 2023 – men med tilsagnet om at købe biografbygningen og forpagte den ud til Dragør Biografforening, blev der åbnet for, at den næsten 100 år gamle biograf igen kan blive vakt til live.

Endnu mangler de endelige underskrifter på købsaftalen, og der skal også søges fonde, så biografen kan bringes op til en mere nutidig standard. Hvordan den standard præcis skal være, vil blive fastlagt senere i forløbet. Men man kan få et indblik i nogle af tankerne bag i et skitseprojekt, som Pettersson Arkitektur har lavet for borgerforeningen tidligere på sommeren.

Dragør Nyt kan her præsentere nogle af de skitser – og et muligt bud på fremtidens biograf i Dragør.

Dragør Biograf skitse biosal.jpg
Biografsalen skal genindrettes – blandt andet med nye og mere tidssvarende sæder. Farvevalg og form er ikke endelig afgjort, men er blot arkitektens foreløbige bud. Illustration: Pettersson Arkitektur
Dragør Biograf biosal med musik.jpeg
Dragør Borgerforening og Dragør Biografforening har tidligere afsløret, at de gerne vil have en scene i biografen, hvor der for eksempel kan være koncerter og foredrag. Sådan forestiller arkitekterne bag skitseforslaget, at en klassisk koncert vil tage sig ud på scenen. Illustration: Pettersson Arkitektur
Den gamle biografsal var efterhånden godt slidt – nu er der mulighed for, at den kan blive revitaliseret. Arkivfoto fra 2023: TorbenStender
I 2023 var der fest i biografen med rød løber og liflige dråber i glassene – men festen sluttede for alvor, da rulleteksterne på den sidste film kørte over lærredet 30. april 2023. Nu har biografen fået mulighed for at genrejse sig. Arkivfoto

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER