Det er ikke kun på Nordstrandskolen, at skolebestyrelsen i disse dage udtrykker frustration over, at Dragørs folkeskoler er sat til at spare 3,5 millioner kroner på årets budget, som Dragør Nyt berettede om i sidste uge. Også på Dragør Skole er man dybt bekymrede.
»Det, vi oplever nu, er netop det, vi advarede om, da Dragør-modellen blev indført. Derfor bør det ikke komme bag på nogen. Vi mener, at de økonomiske konsekvenser, skolerne er sat til at håndtere, skyldes, at der mangler politisk mod til at træffe beslutninger og prioritere. Det hele er lagt ind i en model, der fungerer uhensigtsmæssigt,« siger Maiken Eichild Ledertoug.
Hun er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Dragør Skole og udpeget til talskvinde, fordi den konstituerede formand er på ferie.
Maiken Eichild Ledertoug og resten af skolebestyrelsen er meget enige om, at det hverken nu eller på lang sigt kan hænge sammen, at folkeskolerne skal blive ved med at finde ekstra penge på almenområdet, hver gang man visiterer flere elever til specialundervisning, end man havde regnet med. En direkte konsekvens af, at den økonomiske styringsmodel på skoleområdet – den såkaldte Dragør-model – betyder, at folkeskolerne og specialområdet deles om den samme pengepulje og samlet set skal overholde et fælles budget.
Sætter gang i en ond cirkel
»Vi har fuld tillid til, at de fagprofessionelle træffer de rette beslutninger. At de børn, der visiteres til specialundervisning, har brug for det og selvfølgelig skal have det rette tilbud. Børnene må aldrig blive kamppladsen. Men det er problematisk, at ansvaret for at finde de ekstra penge, som mere specialundervisning koster, lægges ud til skolernes ledelse. Især når det siger sig selv, at man altid vil have svært ved at forudse, hvor mange elever, der visiteres til specialundervisning,« lyder det fra Maiken Eichild Ledertoug.
I Dragør Skoles skolebestyrelse er de nemlig slet ikke i tvivl om, at det sætter gang i en ond cirkel, når man på Dragør Skole skal finde 825.000 kroner, medens man på Nordstrandskolen skal finde 700.000 kroner, ligesom der også skal findes ekstra penge på Store Magleby Skole. Penge, der er blevet regnet med og planlagt aktiviteter efter.
»Vi kan selvfølgelig ikke spare på dansk, matematik og tysk. Så det bliver alt det rundt om, man kigger på. Ture ud af huset, sociale arrangementer og ressourcer til AKT-teams (AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel og er en specialpædagogisk støttefunktion i folkeskolen, red.) Det er jo alle de præventive indsatser, man skærer væk, hvilket kan betyde, at vi næste år skal visitere endnu flere børn til specialiserede tilbud og ud af kommunen,« siger Maiken Eichild Ledertoug på vegne af skolebestyrelsen.
Skræmmer lærere væk
Ud over at hun mener, alle de bløde ting, man ender med at skære væk, også går ud over elevernes læring og trivsel, frygter hun, at de evige besparelser gør det sværere at rekruttere og fastholde dygtige lærere.
»Jeg kan ikke understrege nok, hvor omstillingsparate vores lærere er, og at både de og ledelsen arbejder megakonstruktivt ind i de her besparelser. Men det fordrer altså ikke et godt arbejdsmiljø, at man aldrig ved, om man kan regne med det budget, man har lagt, og de aktiviteter, man har planlagt. Og det er problematisk. For det er de mennesker, der skal bære skolen og vores børns trivsel, udvikling og læring,« forklarer Maiken Eichild Ledertoug.
Hun mener ikke, politikerne kan undslå sig med, at der er tilført mange ekstra midler til skoleområdet de senere år.
»Det har været dybt nødvendigt, fordi området har været underfinansieret, og fordi prisen på alt er steget,« siger hun.
Ligeledes mener hun ikke, kommunalbestyrelsen kan gemme sig bag en henvisning til, at det jo handler om at understøtte lokal ledelse, når skolelederne selv skal finde besparelser på ét område, når der er merudgifter på et andet.
»Skolelederne kan ikke blive ved med at drive skole på den her måde, hvor de hver især knokler for læring, trivsel og inklusion og alligevel ender med at skulle afgive penge, fordi de er forpligtet ind i den her økonomiske model. Jeg er faktisk forarget over, at man ikke har lyttet til os fra starten, da vi forklarede konsekvenserne af Dragørmodellen, som vi så som indlysende. Nu er politikerne nødt til at tage et ansvar for at finde en varig løsning. Ellers vil mønsteret blive ved med at gentage sig,« siger Maiken Eichild Ledertoug.
Må kunne findes en anden model
Og ja, skolebestyrelsen på Dragør Skole er klar over, at det er svært at finde en perfekt model. For de kan som udgangspunkt godt lide princippet i, at der er en faglig vekselvirkning mellem den almene folkeskole og specialundervisningen.
Men de vil insistere på, at økonomien kan skrues sammen på en mere hensigtsmæssig måde.
»Det må sidde et embedsværk, der kan fremlægge og rådgive om en ny model, hvor man politisk tager ansvar og prioriterer økonomien. I hvilken privat virksomhed ville medarbejdere og ledere finde sig i, at man lægger et budget, og så et halvt år efter får man at vide, at det budget er man nødt til at droppe?« spørger Maiken Eichild Ledertoug.