Selvom Dragørs kystlinje efter planen snart vil være beskyttet op til en 100-års-oversvømmelseshændelse, som den vil se ud i 2075, er det ikke nok til at garantere, at vi alle kan gå tørskoede. Diger rækker nemlig ikke nødvendigvis, og derfor er det vigtigt, at alle, der bor i Dragør Kommune, også er klar til at handle, hvis en stormflod rammer.
Sådan lyder det overordnede budskab i det resume af projektbeskrivelsen til det toårige forløb for at gøre kommunens indbyggere mere »oversvømmelsesrobuste,« som en enig kommunalbestyrelse vedtog torsdag uden diskussion.
»Projektet bygger på erkendelsen af, at samfundet ikke kan løse alle klimaudfordringer gennem teknik alene,« hedder det i projektbeskrivelsen, hvor det videre hedder, at »projektet har til formål at udvikle og afprøve metoder til at styrke lokalt beredskab, risikobevidsthed og handlekompetence i Dragør Kommune i forbindelse med stormflod og oversvømmelser.«
Skal være forbillede
Projektet skal sikre, at borgere fortsat er opmærksomme på risikoen for oversvømmelser, indtil kystbeskyttelsen er realiseret, samt at der stadig kan være ekstremhændelser, hvor digerne ikke vil kunne holde vandmasserne ude. Samtidig skal projektet være et eksempelprojekt, som andre kommuner kan trække på ved at skabe metoder og formidlingsmateriale, der kan anvendes i hele landet.
Det én million kroner dyre projekt er ikke finansieret af kommunekassen. Derfor er det indtil videre betinget af, at fonden Realdania godkender, at pengene bliver taget fra en bevilling til Dragør Kommune på godt 18 millioner kroner til kystsikring. Dragør Kommune vurderer dog ikke, at det bliver et problem.
Projektet forventes at blive gennemført af Nina Baron, som er lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, og som kobler forskning på området med praksis, der kan skræddersys til lokale forhold. Hun har gennemført tilsvarende forløb andre steder i Danmark.
Sådan kan projektet se ud
Der findes ikke et nøglefærdigt koncept for, hvordan borgere i et lokalområde kan gøres mere egnede til at håndtere oversvømmelser – og hjælpe naboer i en krisesituation. Men i projektbeskrivelsen er der rejst flere punkter, som de næste to års forløb skal klarlægge og sikre.
Projektet skal:
• Øge risikobevidsthed, både mens digerne langs kysten bygges, og når de er klar.
• Styrke borgernes handleevne og samarbejde med lokale myndigheder.
• Udvikle fælles frem for individuelle løsninger.
• Give større tryghed for borgere i at kunne forstå og agere hensigtsmæssigt i en vådere fremtid.
Projektet forventes opdelt i otte faser – fra at skabe en oversigt over international forskning på området over at udføre et casestudie i Dragør med blandt andet interviews med borgere og myndigheder og til at udvikle scenarieøvelser, afprøve dem i lokalområdet og få skabt en håndbog, retningslinjer og undervisningsmaterialer.
Projektet forventes at koste en million kroner, der tages fra Realdania-midler.
Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på CBS finansierer 15 procent af udgifterne.