At 2026 er kommet både kold og snefyldt fra start, har de fleste nok opdaget. Her godt halvanden måned inde i året har de fleste vænnet sig til snedækkede vidder og isnende temperaturer.
Det kan mærkes – også i de kommunale kasser.
»Budgettet for hele vinterberedskabet i 2026 – inklusive november og december næste vinter – var brugt ved udgangen af januar,« siger Jesper Horn-Larsen, der er centerchef i Center for Plan, Teknik og Erhverv, der er ansvarlig for snerydning og saltning mod glatte veje i Dragør.
»Nogle år har vi overskud på budgetterne, og i år er vi så mere udfordrede.«
Det betyder ikke, at der ikke vil blive ryddet resten af året. For eksempel blev sneplove sendt ud mandag for at kæmpe mod snefygning på blandt andet Fælledvej og Kalvebodvej, hvor den skarpe vind sendte sne ud på vejen fra markerne.
»Normalt har det været sådan, at hvis vi har haft overskud på vinterberedskabet, er pengene blevet brugt på at rydde tang på Mormorstranden. Vi kommer nok også til at fjerne tang i år, men vil så holde lidt igen på renovering af regnvandskloakker og anskaffelse af materiel. Det er lidt ligesom i den hjemlige husholdning. Hvis man har ekstra udgifter, må man udsætte at købe nye ting,« siger centerchefen, der har fundet statistik frem.
Ikke siden 2010
Den viser, at det efterhånden er længe siden, at vinteren har ramt så hårdt.
»Vi skal tilbage til 2010 for at finde et år med lige så mange udkald,« siger han.
Indtil videre er der dog et stykke vej op til tallene for 2010. Kommunen regner med november, december, januar, februar og dele af marts som vintermåneder – og der blev i alt brugt 3.204 mandetimer på snerydning og bekæmpelse af frost. Halvanden måned inde i 2026 er tallet 1.128 timer. En anden målestok er mængden af salt, der er købt ind.
I 2010 blev der købt 763 ton, mens der indtil videre er købt 348 ton i 2026. I et normalt år bliver der købt mellem 200 og 250 ton, fortæller Jesper Horn Larsen.
»I runde tal forventer vi en fordobling på begge områder i forhold til et gennemsnitligt år,« siger centerchefen.
Budgetterne til vinterberedskabet er på 1,2 millioner kroner plus mandetimerne, der skal afspadseres i løbet af foråret.
»Vi kører med otte mand på vagt. Seks til ruterne, en på værkstedet og en til at koordinere det hele,« siger Jesper Horn Larsen, der håber på godt vejr. Specielt skiftene mellem frost og tø og tilbage til frost kræver meget arbejde med saltsprederne.
»I begyndelsen plejer vores folk at synes godt om arbejdet, men de er begyndt at blive lidt trætte af det. Men det er en af vore kerneydelser, og jeg synes generelt, at vi er ret gode til at holde veje og stier pæne og farbare,« siger han.
En af ruterne er lagt ud til en privat entreprenør, der med en sneplov og saltspreder på en lastbil sørger for at holde de store veje farbare. De bliver ryddet i døgndrift, det samme gør stier og kommunale fortov, mens sideveje bliver ryddet i dagtimerne.
De fleste fortove er dog grundejernes ansvar, og her har Jesper Horn Larsen en bøn.
»Vi ser, at langt de fleste er gode til at rydde, men der er enkelte steder, det kniber. Vi opfordrer til, at man altid sørger for at rydde sine fortove, når der er sne eller is,« siger han.
