Godt nok har januar og februar budt på meget stormvejr, men Dragør Nyt har alligevel forfulgt sporet af den brumme- eller summelyd, flere Dragør-borgere kan berette om i vindstille vejr. Som en generator eller en anden motor, der udsender en konstant lavfrekvent lyd.
Vi har jo både haft fat i havnefogeden, lufthavnen og kommunen, der ikke mener at kunne forklare den lyd, som bliver beskrevet.
Men nu har Dragør Nyt haft fat i Vattenfall, der ejer de 48 vindmøller i Lillgrund Vindmøllepark, som ligger cirka ti kilometer uden for den skånske kyst sydøst for Øresundsbron, og som vi kan se fra Dragør.
For kan lyden komme fra de 115 meter høje vindmøller med en rotordiameter på 93 meter på den anden side af vandet?
Det mener Rasmus Helveg Petersen, der er kommunikationschef for Vattenfall i Danmark (og i øvrigt tidligere dansk klima-, energi- og bygningsminister), ikke.
Havet overdøver vindmøller, når de producerer
»Dragør er karakteriseret som et område med meget støj fra både motorvej og lufthavn. Vi har svært ved at se, at vindmølleparken – med afstanden taget i betragtning – skulle kunne registreres som lydgiver hos jer. Det er værd at bemærke, at når vindmøller producerer, hvilket typisk sker fra vindhastigheder fra omkring fire meter i sekundet, så er havet en langt højere lydgiver. Blandt andet ved brændingen, når bølgerne når kysten,« siger Rasmus Helveg Petersen.
Han forklarer også, at Vattenfall, siden Lillgrund blev etableret i 2008, ikke har modtaget klager over støj. Og at havvindmøller faktisk meget sjældent giver anledning til generende larm.
»Som eksempel kan vi oplyse, at to vindmølleparker – Vesterhav Nord og Vesterhav Syd – med de beregninger, der er foretaget, ikke ville kunne høres på land. Disse to vindmølleparker befinder sig mellem fem en halv og ti kilometer fra kystlinjen, og her har vi ligeledes heller aldrig registreret klager over støj,« forklarer han.
Lydekspert: Det er detektivarbejde
Eftersom de borgere, der rapporterer om brummelyden, fortæller, at de generes af den i vindstille vejr, giver det god mening, at vindmøllerne ikke kan være skyldnerne.
Så Dragør Nyt er gået videre og har i stedet talt med Erik Thysell, som er seniorspecialist i akustik, støj og vibrationer ved FORCE Technology, der ligesom Teknologisk Institut rådgiver, tester og certificerer inden for teknologi og materialer.
Støjeksperten blev straks nysgerrig på Dragør-fænomenet, men har brug for flere informationer for at kunne komme med et kvalificeret bud på, hvad brummelyden kan skyldes. Så han har en klar opfordring.
»Det er detektivarbejde. Vi opfordrer til, at man fører en slags dagbog eller logbog over, hvornår og hvordan man hører den støj, man gerne vil finde kilden til. Man kan prøve at bemærke, hvad tid på døgnet, det er. Og er det konstant hele døgnet eller i et begrænset tidsinterval? Hvordan er vejret, når du hører lyden? Er der overskyet eller skyfrit? Det har nemlig også betydning for udbredelsen af lyd. Det er også vigtigt at notere, hvor man er, når man hører lyden,« siger Erik Thysell.
Så fra Dragør Nyt skal lyde endnu en opfordring til at sende iagttagelser og beskrivelser ind af, hvor, hvornår og hvordan man hører lyden. Hvis man har mulighed for at optage lyden, er det også en god idé.
Send det hele til redaktion@dragoer-nyt.dk. Så prøver vi at samle observationerne, få dem geografisk placeret og derefter se, om en ekspert kan give et bud på, hvor lyden kan komme fra.
»The hum« generer folk over hele verden
Dragør er ikke det eneste sted, hvor der bliver rapporteret om en uforklarlig, konstant brummelyd. »The hum« er et globalt fænomen.
En lavfrekvent lyd, der beskrives som en summen, der er konstant og lyder som en generator, et ventilationssystem eller et køleskab, har borgere klaget over mange andre steder end i Dragør. Fra Frederiksberg til Hørsholm og Asserbo. Også i Aarhus har der i perioder været klager over en mystisk lavfrekvent lyd.
Selvom kommuner og havne er gået ind i jagten på lyden, har det i de fleste tilfælde ikke været muligt at finde ud af, hvad der præcis skaber den lavfrekvente støj. Derfor har man heller ikke kunnet løse problemet og hjælpe de borgere, der føler sig generet.
Det samme gør sig i øvrigt gældende uden for Danmarks grænser. Over hele verden har folk i de senere år rapporteret om ubestemmelig lavfrekvent støj. Den brummende lyd – som på engelsk omtales som »the hum« – er blevet et globalt fænomen. Et mysterium, som flere har forsøgt at løse.
Lyd gav næseblod i Bristol
Blandt andet den britiske avis Financial Times, som gravede sig ned i »the hum« for nogle år siden. Ifølge Financial Times blev der allerede tilbage i 1970’erne registreret 800 klager fra borgere i Bristol. Her oplevede folk så slem en brummelyd, at de ikke kunne sove. Nogle forklarede endda, at de fik næseblod af lyden.
Sådan har der været flere situationer i byer overalt på kloden. Store grupper af mennesker, der føler sig generet af en uforklarlig brummelyd. Og når der ikke er en åbenlys forklaring, går den vilde jagt selvfølgelig på netop det.
Spekulationerne og myterne har gennem årene været mange.
Tinnitus, spøgelser eller radiobølger?
Den lavfrekvente lyd er blevet forklaret med alt fra, at det er Moder Jords advarsel om en kommende katastrofe, til spøgelseslyde.
Andre mener, at det kan være skibsmotorer eller hårdtslående bølger, der kan høres mange kilometer væk.
Den amerikanske geolog David Deming mener, at nogle mennesker kan høre radiosignaler, og at de kan høres som en brummen.
Andre – som Jonathan Hazell, forskningsleder ved det britiske døveinstitut – har påstået, at denne brummen ikke findes. At dem, der kan høre den, er folk, som bare ikke vil acceptere, at de har tinnitus.
Er det os?
De, der hører brummelyden, har efterhånden samlet sig i mange forskellige online-fællesskaber og »the hum«-Facebook-grupper, og her udtrykker de også selv en frygt for, om det er dem, der er noget galt med.
En lang række akustik- og lydeksperter understreger dog, at det er helt normalt, at der er folk, som har mere sensitiv hørelse end andre. Så de hører rent faktisk denne brummelyd. Ofte kan man spore den til noget mekanisk eller industrielt. Men fordi lydbølger kan rejse langt, kan det være svært at lokalisere kilden.
Brummelyden huserer i øjeblikket i Connecticut
Uanset hvad bliver brummelyden ved med at genere folk verden over. Og i disse dage kan The New York Times rapportere om, hvordan byrådet i West Haven – en by i den amerikanske stat Connecticut – netop har besluttet at bruge over 100.000 kroner på at få en akustikekspert til at undersøge kilden til en lavfrekvent støj.
Omkring 200 borgere har klaget over den, fordi de ikke kan sove for lyden, men ingen har hidtil kunnet finde ud af, hvor lyden kommer fra.