Heller ikke Aarhus Havn kunne hjælpe med støjmålinger på skibstrafik. At kontakte havnen var Dragør Nyts næste skridt, efter i flere uger at have interviewet og researchet for at finde ud af, hvor den brummelyd, som en lang række borgere i Dragør rapporterer om, kommer fra.
Men havnen i Aarhus havde ikke målinger, der kunne af- eller bekræfte, om det er sandsynligt, at det er forbipasserende skibe på Øresund, som kan høres både ved kysten og langt ind på land i Dragør Kommune.
At mange fortsat hører brummen, vidner Dragør Nyts redaktionsmail dog om. Mange har skrevet til os med oplevelser, beskrivelser og tips. Så tak for det.
Som en læser bemærker:
»Jo flere, der fortæller om dette, jo mere vil interessen være for at undersøge. Det er jo sådan, at når man står der og fortæller om, at man kan høre noget, der brummer og får ‘Brummer? Jeg kan ikke høre noget’, så kan man godt føle sig lidt øv.«
Skibene rumler stadig
Flere peger fortsat på de forbipasserende skibe og færger på Øresund som den mest sandsynlige forklaring. Mange oplever i mange år at have kunnet sammenkæde en brummelyd i vindstille vejr med synet af et skib eller en færge på Øresund. Og nogle understreger det med, at lyd rejser hurtigere (og dermed længere) gennem vand. Dette kan sandsynliggøre, at man kan høre skibsmotorer langt væk.
Ikke mindst, hvis man selv overnatter på en båd, skriver en læser:
»De store handels- og tankskibe, som hver dag sejler gennem Øresund, har hver en mere eller mindre karakteristisk rumlen. Stille sommeraftener ved havblik kan man ikke undgå at høre det på det åbne sund, når man nyder et glas solnedgangsrom. Og endog tydeligere under dæk, når man går til køjs.«
Følg med på Vesselfinder
En række læsere henviser til, at man på www.vesselfinder.com kan følge med i, hvilke skibe der passerer ude på Øresund eller ligger for anker.
Andre bemærker dog, at de hører brummen, selv om de ikke kan se skibe med det blotte øje eller lokalisere dem på vesselfinder.com.
Varmepumper, generatorer eller bro?
Læserne foreslår også, at det kan være generatorer eller varmepumper under eller over jorden, der afgiver brummelyde i Dragør.
Dragør Nyt har derfor været i kontakt med Energistyrelsen, som er myndighed på energiområdet, men heller ikke de ligger inde med støjmålinger fra varmepumper, generatorer eller ventilationssystemer.
Og lige nu har avisen så en forespørgsel liggende hos Sund & Bælt. For en gruppe læsere har også nævnt, at det kan være trafik fra biler eller tog på Øresundsbron eller tunnelen, der kan høres som en svag konstant brummelyd.
Eller måske kan lyden stamme fra ventilationsanlæg i tunnelen? Eller måske har Sund & Bælt i sine grundige miljøundersøgelser, inden broen og tunnelen skulle anlægges, detekteret anden støj i området, som kan bruges som en forklaring på brummelyden i dag?
Dragør Nyt vender tilbage med nyt i brummesagen, når vi får svar.
Og som altid: Skriv til redaktion@dragoer-nyt.dk, hvis du også hører brummelyden – og hvis du har et konkret bud på, hvor den kommer fra.
Lyd er ikke bare lyd
Når vi hører en lyd – fuglefløjt, musik, en brummen – er lyden ikke udsendt præcis på det tidspunkt, vi opfanger den med vores ører. Hvor hurtigt, vi kan opfatte en lyd, efter at den er opstået, afhænger af afstanden og af, hvad lyden bevæger sig igennem.
Og ser man lidt nærmere på lydens anatomi, forstår man også, at den brummelyd, nogle kan høre, kan komme langvejs fra:
Den tekniske forklaring på lyd eller lydbølger, er, at det er vibrationer eller trykændringer, som flytter energi fra et sted til et andet sted. Og lydens hastighed afhænger af, om den bevæger sig igennem luft eller vand eller gennem faste materialer som træ eller metal.
I luft er lydhastigheden cirka 340 meter per sekund. Det afhænger dog af luftfugtighed, tryk og temperatur.
I vand rejser lyden noget hurtigere (og dermed også længere). Her bevæger lydbølger sig nemlig med cirka 1.500 meter i sekundet.
Russiske og britiske forskere har bevist, at lydbølger kan bevæge sig helt op til 36 kilometer per sekund igennem det rette materiale. For eksempel igennem hydrogen (brint) som fast stof (hvilket faktisk er metal).
Kilde: Videnskab.dk og Illvid.dk