Da et brev fra Sund & Bælt landede hos chefen for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune, Pia Holm Nielsen, den 17. januar, gav det travlhed hos både embedsfolk og politikere.
Brevet indeholdt en melding, der alt efter tolkning kan ses som en bombe under kystbeskyttelsesbestræbelserne i Dragør Kommune – eller blot som en orientering om tekniske forarbejder.
Meldingen lyder, at Sund & Bælt og Trafikministeriet vil sætte gang i arbejdet med at finde en rådgiver til den lovpligtige miljøkonsekvensvurdering af delstrækningerne 4, 5 og 6 i det statslige projekt, som skal sikre den storkøbenhavnske infrastruktur mod oversvømmelser op til en såkaldt 10.000-årshændelse.
Sund & Bælt og Trafikministeriet er ansvarlige for milliardprojektet, der involverer fire kommuner. En af dem er Dragør, der dog kom med sent i processen ved hjælp af et såkaldt addendum til den oprindelige aftale.
Den præcise udmøntning af projektet vil først komme, når Folketinget har gennemtygget en rapport om kystsikringen, som forventes at komme omkring den 1. marts – flere måneder efter at den oprindeligt var blevet lovet.
Delstrækning 4 og 6 ligger hovedsageligt i Tårnby Kommune, mens 5 i grove træk går fra Ullerupdigets afslutning i Tårnby Kommune og ind gennem landet til Store Magleby. Brevet nævner ikke delstrækning 5a og 5b, der skal beskytte Dragør Kommunes samlede kystlinje.
Det betyder dog ikke, at kystsikring om Dragør er opgivet, hedder det i et supplerende svar til Dragør Nyt fra brevets underskriver, projektdirektør Claus Dynesen fra Sund & Bælt.
»Delstrækning 5a+b miljøkonsekvensvurderes separat. Projekterings- og miljøvurderingsarbejdet i forbindelse med strækning nord om Dragør vil inddrage og supplere den ydre sikring, som Dragør Kommune arbejder med. Hensigten er, at de to sikringsanlæg tilsammen yder den beskyttelse, som Dragør Kommune ønsker, og den sikring, der er behov for, for at beskytte national, kritisk infrastruktur,« hedder det i svaret, der landede kort inden Dragør Nyts deadline.
Ekstra møder
Hans brev – der er et sammenskriv af en tidligere mundtlig orientering til Dragørs forvaltning – blev modtaget med tilstrækkelig interesse på rådhuset til, at borgmester Kenneth Gøtterup inviterede alle politiske gruppeledere i kommunalbestyrelsen til et møde, hvor forvaltningen fremlagde brevet.
Onsdag den 29. januar er der desuden ekstraordinært møde i både Klima-, By- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen, hvor der med overvejende sandsynlighed bliver vedtaget et brev, der skal sendes til transportminister Thomas Danielsen og miljøminister Magnus Heunicke.
Kenneth Gøtterup betegner det som »livrem og seler«, at man fra kommunens side vælger at sende et brev til ministrene.
»Vi ser det mest, som om Sund & Bælt udviser rettidig omhu ved at forberede undersøgelserne. Men vi er forpligtede til at gøre opmærksom på os selv, mens vi venter på den statslige arbejdsgruppes rapport. Brevet fra Sund & Bælt giver os et vindue til at genopfriske, at vi er med i samarbejdet, som vi også har betalt til,« siger borgmesteren.
»Hvis vi kigger helt tilbage til dengang, arbejdsgruppen blev nedsat, var diget bag Dragør et hovedfokus for staten. Det gjorde vi kraftige indsigelser imod, og vi kom med i aftalen, så vi kan få hjælp til forundersøgelser, tekniske løsninger og anlægsopgaver. Det er dybest set det, vi vil minde ministrene om. Vi ved ikke, om der allerede er politiske drøftelser i gang på Christiansborg, men hvis der er, er det vigtigt for os at benytte lejligheden til at gøre opmærksom på os selv.«
Samme tone slår formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, an.
»Vi skal gøre opmærksom på, at man skal huske Dragør i den fælles løsning. Jeg ville synes, at det var underligt, hvis vi først betalte for at være med i en forundersøgelse for så at blive overset,« siger hun.
Ifølge Claus Dynesen fra Sund & Bælt er det i sidste ende op til lands- og kommunalpolitikerne, hvordan løsningerne ender.
»I forbindelse med den politiske behandling af forundersøgelsen vil der blive taget stilling til, om der fortsat skal arbejdes med to sideløbende løsninger. Såfremt Dragør Kommune ønsker at sikre Dragør Kommune mod syd til et højt sikringsniveau, for eksempel 10.000-årshændelsen, vil der ikke være behov for at etablere en løsning nord om Dragør,« lyder svaret på et spørgsmål om, hvorvidt der fortsat vil blive arbejdet på to løsninger – for eksempel en 100-årshændelsesløsning langs kysten og den »store« løsning inde i landet.
»Det er op til regeringen og kommunalbestyrelserne at beslutte, hvilken stormflodssikring der arbejdes videre med. Selve projekterings- og miljøvurderingsarbejdet vil først blive påbegyndt, når den samlede forundersøgelsesrapport har været forelagt for regering og de fire kommuner, som forudsat i kommissoriet for arbejdet med forundersøgelsen af stormflodssikring omkring København.«
Drama til det sidste
Søndag aften sendte Liste Ts medlem af kommunalbestyrelsen Peter Læssøe en mail til borgmester Kenneth Gøtterup og kommunaldirektør Mads Leth-Petersen, hvor han skrev, at de ekstraordinære møder i Klima- By- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen ikke bør gennemføres onsdag. Der mangler væsentlige oplysninger skriver han, så sagen bør belyses yderligere, og Økonomiudvalget – der som navnet antyder er involveret, når sager kan have økonomiske konsekvenser for kommunen – bør involveres.
”Kommunen har modtaget nogle foreløbige tal for de økonomiske konsekvenser for Dragørs borgere og ejendomsejere, og inden man sender en officiel henvendelse til de to ministre, bør alle politikere og borgere informeres om dem,” uddyber han over for Dragør Nyt.
”Bare i lyset af, at der findes de tal, er det utroligt, at Økonomiudvalget ikke bliver involveret.”
Peter Læssøe mener med udgangspunkt i Claus Dynesens brev, at sagen bliver hastet unødigt igennem i Dragørs kommunalbestyrelse.
”Han skriver, at der ikke bliver taget beslutninger, før der ligger en endelig rapport, så jeg forstår ikke, hvorfor det skal gå så stærkt.”
For Liste T er løsningen på Dragørs stormflodsudfordringer ikke nødvendigvis en statslig løsning.
”For mig er løsningen nem. Dragør skal lave sin egen løsning, der er formet efter en 100-årshændelse i 2075. Det kan vi selv styre, og vi kan gøre det billigere og meget hurtigere end ved et statsligt projekt.”
Det har ikke været muligt at få en supplerende kommentar fra borgmester Kenneth Gøtterup til Liste Ts udmelding.
FAKTA
Delstrækningerne
Man skal holde tungen lige i munden, når man skal holde styr på delstrækningerne af kystsikringen ved Dragør.
I den kommunale terminologi hedder delstrækningerne ved Dragørs kystlinje 1-6. I den statslige rapport hedder delstrækningen langs Dragørs kystlinje 5a og 5b. Forskellen skyldes, at man i Dragør har arbejdet med det kommunale projekt, før staten begyndte på sit beskyttelsesprojekt for Storkøbenhavn.
I artiklen har vi brugt de statslige betegnelser.
Fakta
Sagen og brevet
Sund & Bælt har oplyst Dragør Kommune om, at de efter aftale med Transportministeriet igangsætter en miljøkonsekvensvurdering af de delstrækninger, der udgør basisløsningen bag om Dragør i det kommissorium, de ligger til grund for det statslige arbejde med stormflodsplanen for København.
Det har fået administrationen til at lave et udkast til et brev til transportministeren og miljøministeren for at gøre opmærksom på, at Dragør fortsat ønsker at være en del af en fælles løsning for Københavnsområdet som beskrevet i et addendum – en tilføjelse, som Dragør Kommune har fået lavet – til kommissoriet for arbejdet.
Kommunens brev til miljøministeren og transportministeren bliver først vedtaget onsdag – efter at Dragør Nyt er udkommet. Forvaltningen ridser dog følgende punkter op i sit forslag til ordlyden.
– Dragør Kommune anerkender behovet for rettidig omhu.
Kommunen ønsker:
– At være en del af det statslige arbejde og gør opmærksom på, at der i et addendum til kommissoriet for arbejdet fremgår, at ambitionen er, at Dragør Kommune kan være en del af det statslige arbejde – uanset sikringsbehov.
– At der ses på alternativer til bidragsfordeling efter kystbeskyttelsesloven.
– At kommunale udgifter til kystbeskyttelse kan fritages for den kommunale anlægsramme.