Stigning i indbrud i Region Hovedstaden – men ikke i Dragør

F
Af Freja Bundvad
| | 0 min læsetid
Stigning i indbrud i Region Hovedstaden – men ikke i Dragør

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en landsdækkende stigning i antallet af anmeldte indbrud i private hjem i årets første kvartal.

I Region Hovedstaden er der i gennemsnit anmeldt 65 indbrud per 100.000 indbyggere – en smule højere end landsgennemsnittet på 62.

Dragør Kommune ligger dog lige på landsgennemsnittet med 62 anmeldte indbrud per 100.000 indbyggere og oplevede en mindre nedgang i antallet af indbrud sammenlignet med sidste år.

Dragør og Tårnby blandt de bedre stillede

I Dragør blev der anmeldt ni indbrud i årets første tre måneder – en nedgang fra 11 i samme periode i 2024, svarende til et fald på 18 procent.

I nabokommunen Tårnby er udviklingen endnu mere markant. Her faldt antallet af indbrud fra 18 til 12, hvilket svarer til en nedgang på 33 procent. Tårnby ligger dermed markant under regionsgennemsnittet med kun 27 indbrud per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har kommuner som Glostrup (144), Lyngby-Taarbæk (143) og Gentofte (180) væsentligt højere antal indbrud.

Københavns Kommune har med 201 anmeldte indbrud en marginal nedgang på to procent i forhold til samme periode sidste år. Målt per 100.000 indbyggere ligger hovedstaden lavt – med blot 30 indbrud – hvilket placerer København i den bedre halvdel af regionens kommuner, når det gælder indbrudssikring.

»Vi skal ikke læne os tilbage«

Hos initiativet Bo trygt, der er et samarbejde mellem TrygFonden, Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, advarer man mod at blive for tilfreds med de lave tal i visse kommuner.

»Stigningen i antallet af indbrud i private hjem i årets første kvartal er en påmindelse om, at vi hele tiden skal være opmærksomme på at sikre vores hjem og hjælpe hinanden i landets boligkvarterer med at holde indbrudstyvene fra døren,« siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt.

Hun understreger, at det kræver en fælles indsats – fra borgere, politi og andre aktører – at fastholde og forbedre de seneste års positive udvikling.

Gode råd til at sikre hjemmet

Med forår og helligdage lige om hjørnet er det vigtigt at tage sine forholdsregler, hvis man forlader hjemmet. Bo trygt anbefaler blandt andet:

  • Koordinér ferieplaner med naboer.
  • Skab liv i boligområdet ved for eksempel at lade lys være tændt, eller få nogen til at tømme postkassen.
  • Brug ekstra beslag og låse – særligt på bagdøre og kældervinduer.
  • Sikr skure og redskaber mod misbrug.
Kommune1. kvartal 20221. kvartal 20231. kvartal 20241. kvartal 2025Procentvis udvikling 2024–2025Indbrud per 100.000 (2025)
Albertslund17102220-9%71
Allerød1914616167%61
Ballerup50353627-25%51
Bornholm1375-29%13
Brøndby2081228133%69
Dragør58119-18%62
Egedal342027284%61
Fredensborg2935274878%113
Frederiksberg42182247114%44
Frederikssund213129290%62
Furesø4431284354%101
Gentofte1307211213521%180
Gladsaxe754012291-25%128
Glostrup1591536140%144
Gribskov2421318-74%19
Halsnæs8191311-15%35
Helsingør70796710252%159
Herlev18254222-48%71
Hillerød35173431-9%57
Hvidovre5937213462%63
Høje-Taastrup40373522-37%37
Hørsholm4641263950%155
Ishøj64178-53%33
København179144205201-2%30
Lyngby-Taarbæk7434768411%143
Rudersdal7893486740%117
Rødovre3028283939%87
Tårnby2651812-33%27
Vallensbæk201491789%92
I alt1.2159321.1461.25910%65

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER