Storbrand for 50 år siden banede vejen for forbud mod fyrværkeri

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Storbrand for 50 år siden banede vejen for forbud mod fyrværkeri
Brandfolkene kæmpede mod flammerne på de to huse. Ukendt fotograf/Dragør Nyt – tak til Historisk Arkiv Dragør

Arkitekten Povl Abrahamsen havde gennem fem år forsøgt at få Justitsministeriet til at forbyde affyring af fyrværkeri i en zone rundt om Dragørs gamle by – men forgæves. Hvert brev blev mødt med et standardsvar, der sagde, at det jo i forvejen var forbudt at affyre nytårskrudt tættere end 100 meter på et stråtækt hus.

Povl Abrahamsen mente ikke, at det var nok – og kort tid efter at klokken havde passeret 12 den første dag i 1976, fik han på sørgelig vis dokumentationen. En eller flere raketter ned i stråtaget på Jan Eyberts Plads 4.

Brandvæsenet fra både Store Magleby og Dragør blev tilkaldt, men de kunne ikke hindre, at ilden spredte sig til Skipperstræde 3, der ligger sammenbygget med Jan Eyberts Plads 4. Det var den adresse, Povl Abrahamsen residerede på – så han måtte ved en skæbnens ironi se sit hus gå op i flammer af præcis den årsag, han havde advaret imod.

Branden var en øjenåbner på rådhuset på Kirkevej. Der blev nedsat et udvalg, som skulle bane vejen for et forbud – blandt andet ved at kontakte politikere på Christiansborg. Den nåede også landsmedierne og prydede således toppen af forsiden på Politiken den 2. januar 1976 i en opsummering af nytårets 175 brande i København og omegn.

Dragør fik efter nogen tid sine forbudszoner – det samme gjorde Store Magleby landsby. De nuværende regler med permanent affyringsforbud i to store zoner har eksisteret siden 2001.

b9912.jpg
Husene fik voldsomme skader. Foto: Historisk Arkiv Dragør

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER