Sund & Bælt-folkene erfarede fra begyndelsen, at det godt kan gå op ad bakke på det flade Amager.
Onsdag havde den store statslige virksomhed inviteret til såkaldt omvendt byvandring i Store Magleby om lufthavnsdiget. Her skulle beboere fra området gøre virksomhedens folk klogere på det lokalområde, der skal være hjemsted for en del af et beskyttelsesdige til lufthavnen. Diget skal løbe fra Ullerup og helt ud forbi Kystvejen, fordi lufthavnen skal sikres mod en 10.000-årshændelse, altså den størst tænkelige oversvømmelseskatastrofe.
Dragør og resten af kysten skal kun beskyttes mod en 100-årsoversvømmelse, så den lokale kystsikring rækker slet ikke til at beskytte det, som staten kalder kritisk infrastruktur.
Et par beboere nede fra Dragør var taget til startlinjen på Nordre Kinkelgade for at spørge om netop Dragørdiget – specielt om, hvorfor man dog ikke bare beskyttede Dragør efter alle kunstens regler.
Folkene fra Sund & Bælt måtte skrue op for det store diplomati og fortælle, at de ikke har indflydelse på sikringsniveauer og den slags, og faktisk ikke aktuelt er direkte involveret i Dragør-projektet.
Sund & Bælts opgave her og nu er at sikre, at ikke for mange tudser får snuden i klemme, når der skal bygges diger – med andre ord at lave miljøkonsekvensvurdering. Senere skal de komme med forslag til, hvordan stregerne skal trækkes henover Amager, og sandsynligvis skal de også bygge diget. Sund & Bælts repræsentanter, og dem var der en ti stykker af til cirka det dobbelte antal fremmødte lokale, ville høre om lokalområdet. Men lokalområdets folk havde også sine egne spørgsmål.
For hvorfor overhovedet tage på tur til Store Magleby, der er Amagers højest liggende lokation og næppe bliver hjemsted for den højeste del af diget?
Der var svaret egentlig ret simpelt – Sund & Bælt skal arbejde i området i mange år, og man vil komme til at have tæt kontakt til indbyggerne.
Den kontakt var der fra første øjeblik – i form af den lokale spørgelyst.
»Indgår det i planerne at lægge diget inde på lufthavnens grund?« ville en tilhører vide.
»Alt indgår. Der er ikke noget, der på den måde er fredet,« svarede Strategic Communication Lead Lasse Meldgaard Bloch fra sin placering omkring 100 meter fra et par fredede museumsgårde og med udsigt til adskillige stråtag i den lokalplansbeskyttede landsby.
Nå, der er et spænd mellem den sproglige fredning og den, der er er beskrevet i lovbøger og kommuneplaner.
Og egentlig var kommentaren meget apropos hele situationen. Netop lufthavnen og de historiske linjer var kernen i det, mange talte om på den efterfølgende gåtur rundt i Store Magleby.
Sund & Bælt ville have historier med hjem, som de kunne bruge til at arbejde videre med lufthavnssikringen på en måde, der er så skånsom som mulig for naboerne. Måske var det den helt reelle lyttelyst, der fik bakken fra indledningen til at jævne sig ud.
Den evige nabo
I hvert fald myldrede fortællingerne frem. Og mange af dem tog naturligt nok udgangspunkt i den magtfulde nabo på den anden side af hegnet.
»Jeg var der den dag, de kom på Englandsvej med maskiner og kørte ind over tulipanmarkerne, der blev inddraget til lufthavnen,« lød det fra en af de fremmødte til en flittigt noterende Sund & Bælt-ansat.
Anni Møller Berg, der tidligere drev gartneriet på netop Englandsvej, havde også historier at fortælle.
»Jeg er her, fordi jeg er interesseret i det område, hvor jeg er vokset op,« sagde hun til Dragør Nyt på gåturen rundt og tilføjede:
»Jeg håber, at de laver diget inde på lufthavnens eget område, for det ville være fjollet at ødelægge mere herude.«
Anni Møller Berg har gennem årene oplevet en forslugen lufthavn.
»Vi er blevet eksproprieret to gange. Mine bedsteforældre måtte lukke deres virksomhed, fordi de til sidst ikke havde mere jord, og de måtte afskedige folk, der havde været hos dem i 15–20 år,« fortalte hun.
»Ind på lufthavnen«
Dirch Jansen Schmidt fra Fælledgaard ved Søvang var også taget med. Navnet afslører, at slægten ikke just er ny på egnen. Ud over en levende interesse for lokalsamfundet var gårdens ve og vel omdrejningspunktet for hans tilstedeværelse.
»Vi vil gerne påvirke til, at diget ikke skal ligge på vore marker,« fortalte han.
Selve gården er ikke i fare, mener han.
»2. juledag 1902 steg vandet helt op til trapperne. På den næste gård, Sølyst, rendte vandet ind ad vinduerne. Der fandt vi ud af, at Fælledgaard er den højst beliggende i området,« fortalte han og kom med et forslag:
»Det ville give mening at lægge diget inde på lufthavnens eget område. Det kan være, at der ryger noget udsigt, men måske kan det tage noget af støjen og partikelforureningen.«
Bekymring for at miste jord til lufthavnen endnu engang var en af de ting, Sund & Bælts repræsentant nævnte i de afsluttende bemærkninger. Andre var Dragør-borgernes bekymring for, om kystdiget bliver højt nok – hvilket ikke direkte har noget at gøre med lufthavnsdiget – og forholdet til naturen, historien og de tætte slægtsbånd havde også gjort indtryk.
Om det i sidste ende kommer til at påvirke linjeføring og digetyper, vil der gå en rum tid, før vi ved. Først i slutningen af 2027 skal politikerne tage endelig stilling til projektet – herunder linjeføringen.
