Store Magleby Skole får ny leder den 1. januar

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
Store Magleby Skole får ny leder den 1. januar
Efter sommerferien vil der fortsat mangle en skoleleder til Store Magleby Skole. Resten af året skal Claus Andersen, der er skoleleder på Nordstrandsskolen, lede begge skole. Arkivfoto: Thomas Mose.

Store Magleby Skole har været uden skoleleder siden den 1. marts i år, hvor Jens Nellemann Charpentier stoppede for at tiltræde et nyt job. Men nu har et enigt ansættelsesudvalg ansat Kasper Stoholm, der overtager skolelederjobbet den 1. januar 2026.

Afdelingsleder Steen Nielsen var konstitueret leder frem til sommerferien. Siden sommerferien har det været Claus Peter Andersen, der i en overgangsperiode har ledet både Nordstrandskolen og Store Magleby Skole, fordi man ikke har kunnet finde den rigtige kandidat til stillingen. Men det har man så nu.

I en melding til forældrene på skolen fra Claus Peter Andersen lyder det, at Kasper Stoholm er blevet ansat, fordi han har en tydelig ledelsesstil, solid faglig indsigt og fokus på et godt og tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere og forældre.

Kasper Stoholm kommer fra en stilling som afdelingsleder og souschef på Søndersøskolen i Furesø.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER