350 lokale grundejere kan forvente besøg af biologer eller andre fagfolk fra den statslige virksomhed Sund & Bælt engang inden det sene efterår.
Sund & Bælt er i gang med miljøkonsekvensvurderingen af det kommende lufthavnsdige, som skal løbe fra Ullerupdiget og til Kastrup Halvø – hovedsageligt igennem Dragør Kommune, hvor områder som Store Magleby og Nordstranden er blandt de berørte. Det betyder at bestanden af tudser, snegle og andre naturlige sjældenheder skal undersøges – og det foregår med besøg på de enkelte grunde, der både omfatter større arealer og mindre, private haver.
»For at kunne vurdere lufthavnsdigets påvirkning af miljøet, er det nødvendigt at registrere sjælden og betydningsfuld natur på store dele af Sydamager, herunder også på din ejendom,« hedder det i brevet.
»Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres, inden der træffes endelig beslutning om at anlægge lufthavnsdiget,« står der endvidere.
Linje ikke fastlagt
Lufthavnsdiget bliver undersøgt, fordi staten har vurderet, at der er behov for en maksimal beskyttelse mod oversvømmelser på lufthavnsområdet på grund af dens status som såkaldt kritisk infrastruktur. Den beskyttelse er for dyr at lægge hele vejen langs Dragørs kystlinje, og maksimalbeskyttelsen harmonerer heller ikke med Dragør Kommunes ønsker til blandt andet digehøjder. Derfor arbejder staten med projekter om et dige, der kun beskytter lufthavnen, men skærer Dragør Kommune af.
Christian Henriksen, der er myndighedschef i Sund & Bælt, understreger, at det, at man får besøg, ikke behøver at betyde, at man får et dige gennem matriklen. Det handler om naturens og dyrenes bevægelsesmønstre.
»Når vi laver vores feltregistreringer, så kigger vi ikke kun der, hvor vi forventer at diget skal ligge. Natur og dyr forholder sig ikke til adresser og matrikler, så derfor er vi nødt til at kigge bredt. Derfor har vi også henvendt os til mange i et stort område. Har man fået et brev i postkassen, så betyder det altså ikke, at man også får et dige i baghaven. Vores arbejde med en specifik linjeføring er ikke så langt fremme endnu, men vi vil meget gerne fortælle mere om den del også, når vi har noget mere konkret at præsentere,« hedder det i et skriftligt svar fra myndighedschefen.
Vindelsnegl og strandtudse
Beboerne, der har modtaget brevet, skal selv give lov til, at Sund & Bælt kommer på besøg for at kigge efter de beskyttede arter og naturtyper.
Sund & Bælt nævner grønbroget tudse, strandtudse, markfirben, flagermus, natlyssværmer og skæv vindelsnegl som eksempler på dyr, man kigger efter. Der er hovedsageligt tale om dyr, der er ekstra beskyttede under EU-habitatsdirektivet.
Fredede dyr som snog, hugorm, pindsvin og skrubtudse spiller ikke den samme rolle i miljøkonsekvensanalyser som de EU-beskyttede dyr, men de bliver dog medtaget. Uanset fredningsgrad er der mulighed for at få dispensation, blandt andet hvis et projekt vurderes nødvendigt for samfundet som helhed.