Sydamagerlisten stiller med 10 kandidater

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
Sydamagerlisten stiller med 10 kandidater

»Vi vil værne om Dragør som et af de bedste steder at bo i Danmark. Det står ikke i modsætning til udvikling og nye projekter. Men det skal ske på Dragørs præmisser og med udgangspunkt i det, som er værd at bevare: Et Dragør med helt unikke naturværdier og en kulturel arv. Det er udgangspunktet for en liste, som er forankret i det lokale, og med en løsning, der peger ud i fremtiden.«

Sådan lyder det fra Flemming Blønd, der er Sydamagerlistens spidskandidat til kommunalvalget og eneste nuværende medlem af kommunalbestyrelsen.

Han er glad for og stolt af at præsentere, at Sydamagerlisten stiller med hele 10 kandidater til valget den 18. november. Alle har det formål at adressere deres største og vigtigste mærkesag: At Dragør Kommune fagligt, størrelsesmæssigt og økonomisk ikke har musklerne til at løfte de opgaver, som ligger hos en moderne kommune i 2025.

Og at en sammenlægning med Tårnby Kommune derfor vil være en rigtig god løsning. Selv om der ikke ligefrem er kæmpe opbakning til dette emne blandt andre partier i Dragørs kommunalvalgkamp, mener Flemming Blønd, borgerne er af en anden mening.

»Vi fornemmer meget stærkt, at emnet optager borgerne, når man bevæger sig lidt væk fra rådhuset og det politiske system. Simpelthen fordi det er en forudsætning for at løse mange af de andre fundamentale problemer, som vi kæmper med,« siger han.

Ved kommunalvalget i 2021 havde Sydamagerlisten otte på valglisten. I år er der så hele 10. Der er flere gengangere, men også nogle nye navne som Thomas Vibroe Wærling, Leif Glyager og den tidligere radikale spidskandidat Michael Rachlin.


Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER