Med Procesbevillingsnævnets afgørelse om, at A/H Søndergården på Bachersmindevej kan få Højesterets afgørelse af, hvorvidt et tvangsægteskab med Kolonihaveforbundet kan ophæves, er der åbnet for en ret sjælden situation – nemlig at en sag med samme udgangspunkt og samme aktører kommer for landets højeste domstol to gange.
Procesbevillingsnævnet er den instans, der afgør, om landsretsafgørelser er principielle nok til, at der kan gives tilladelse til, at en af parterne kan anke den til Højesteret. I omegnen af fire ud af fem ansøgninger ender med et afslag – men det var altså ikke tilfældet, da Procesbevillingsnævnet i slutningen af februar afgjorde sagen fra Dragør.
Det til trods for, at Søndergården har tidligere haft sagen for Danmarks højeste retsinstans. I 2007 besluttede den lokale haveforening for første gang at melde sig ud af Kolonihaveforbundet, men det ville forbundet ikke være med til – og Søndergården trak forbundet i retten.
Sagen kørte hele vejen til Højesteret, hvor Kolonihaveforbundet fik medhold i 2010.
Siden da har forbundet to gange hjulpet haveforeninger med lån, uden at de skulle binde sig til evigt medlemskab, og det fik Søndergården til igen at prøve at løsne båndet. Landsretten afgjorde i oktober, at Kolonihaveforbundet var i sin gode ret til at fastholde servitutten.
I løbet af et halvt til et helt år forventes Højesteret at komme med den endelige afgørelse i sagen.
Gammel servitut
Årsagen til, at striden er opstået, skal findes for næsten 70 år siden. Da Andelshaveforeningen Søndergården blev stiftet i 1958, havde de 319 andelshavere ikke penge nok til at købe jorden kontant. Derfor kautionerede Kolonihaveforbundet – der er den største sammenslutning af haveforeninger i Danmark – for et lån på 200.000 kroner.
Forbundet var initiativtager til, at jorden skulle udlægges til kolonihaver, og det bidrog til stiftelsen. Samtidig fik det indsat en servitut, der gav det vetoret, hvis Søndergården ville melde sig ud af forbundet.
Servitutten var et krav fra staten, fordi det ifølge Kolonihaveforbundets forklaring under retssagen ville garantere, at kolonihaverne ville bestå og ikke blive nedlagt – hvilket førhen var en mulighed.
Staten har ifølge Søndergårdens advokat meddelt, at servitutten kan ophæves. Men Kolonihaveforbundet holder fast i vetoretten, og dermed er de 319 medlemmer af Søndergården tvunget til at betale det årlige kontingent på i alt omkring 150.000 kroner for medlemskabet, så længe Kolonihaveforbundet kræver det.
Om det også skal være sådan i fremtiden, skal Højesteret afgøre.