Tæt på dumpekarakterer. Sådan ser det ud for Tårnby Gymnasium & HF, når man ser på en ny analyse, tænketanken CEPOS har lavet af de danske gymnasiers undervisningseffekt. Det vil sige, hvor højt elevernes karaktergennemsnit er i forhold til den socioøkonomiske baggrund, eleverne kommer fra. Man kalder det også for gymnasiernes løfteevne.
Ud af de 356 gymnasier på landsplan ligger Tårnby Gymnasium & HF nederst i tabellen – både for stx og hf. På henholdsvis en 316., og 325. plads, hvis man ser på deres undervisningseffekt hen over tre år – fra 2023 til 2025.
Ser man kun på undervisningseffekten i 2025, ligger Tårnby Gymnasium & HF også helt nede i den tunge ende af tabellen. På en 350. plads for stx og 336. plads for hf.
Ørestad lidt bedre
Ørestad Gymnasium klarer sig heller ikke prangende, men ligger dog noget længere oppe i tabellerne end Tårnby – på henholdsvis en 257. plads målt over tre år og en 297. plads for 2025.
I toppen af analysen af undervisningseffekt ligger blandt andet Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, Silkeborg Gymnasium og Bagsværd Kostskole og Gymnasium.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger og Velfærdsudvalget, synes, at analysen er interessant.
»Fordi den ser på gymnasiernes løfteevne og ikke kun på rene karaktergennemsnit. Den kan derfor ikke bare afvises. Når det er sagt, er et gymnasium meget mere end karakterer – trivsel, studiemiljø og evnen til at rumme forskellige unge er mindst lige så vigtige,« siger han.
Understreger problematik i regler om gymnasieoptag
Han mener derudover, at tallene understreger, hvor problematisk det er, at Dragørs unge over flere år har haft begrænsede valgmuligheder i gymnasieoptaget. På grund af geografien kommer de bagerst i ansøgerkøen til de fleste gymnasier.
Selv hvis man gerne vil navigere efter tallene, er det svært at gøre, fordi man fra Dragør har mindre mulighed for at få sit gymnasieønske opfyldt end andre.
Henrik Kjærsvold-Niclasen minder dog om, at der er mange andre faktorer end karaktergennemsnit og undervisningseffekt, man skal se på, når man skal vælge og ønske et gymnasium.
»CEPOS’ tal er ikke et facit og skal ikke bruges til at rangordne gymnasier, men som et pejlemærke, der rejser spørgsmål om, hvordan vi undgår, at kvalitet bliver et postnummerlotteri,« siger han og fortsætter:
»Tallene kan give anledning til refleksion, men de bør ikke stå alene, når man rådgiver sit barn. Det vigtigste er, at barnet vælger et gymnasium, hvor det passer fagligt, socialt og menneskeligt.«
Kritik af undervisningseffekt-analyser
Det har i mange år været kutyme at måle på skolers undervisningseffekt – både grundskoler og ungdomsuddannelser. Men der er mange kritikere af denne model, blandt andet Gymnasieskolernes Lærerforening og professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Nogle af kritikpunkterne går på, at det reelle karaktergennemsnit i forhold til det karaktergennemsnit, man vil forvente af eleven ud fra dennes forældres indkomst og uddannelse, ikke tager hensyn til, hvordan eleven trives socialt, eller hvad det er for et hjem og dannelsesniveau, de reelt kommer fra. Dette kan ikke alene måles på indkomst og uddannelse.
En elev kan også have forældre, der har en høj indkomst, men en lav uddannelse, eller en høj uddannelse, men en lav indkomst. Og hvad betyder det så for elevens forudsætninger for at få et højt karaktergennemsnit?
Et andet kritikpunkt har gået på, at udsving i undervisningseffekten kan skyldes tilfældigheder – for eksempel tager analyser ikke højde for, at stærke elever kan løfte svage, eller svage elever kan trække stærke elever ned.
Sidst, men ikke mindst, vil man kunne fremvise en højere undervisningseffekt, hvis man har en socioøkonomisk svag elevgruppe, som man formår at løfte til et godt niveau, end hvis man er et gymnasium, der løfter eleverne til samme niveau, men har elever med forældrene, som har en stærkere socioøkonomisk baggrund.
Tal med dit barn om mange faktorer
Uanset om man vil skæve til undervisningseffekten eller ej, så forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen, at Tårnby Gymnasium historisk har været det mest populære valg blandt unge fra Dragør – og at det handler om nærhed, netværk og genkendelighed.
Og der er mange forskellige faktorer, man skal overveje, når man skal vælge gymnasium.
»Mit råd som forælder er derfor at tale med sit barn om hverdagen: transport, studieretninger, fællesskab og forventninger – og ikke kun kigge på ranglister,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Deadline for at indgive sit ønske for, hvilket gymnasium man skal gå på, er i øvrigt den 1. marts klokken 12 på optagelse.dk.
Fakta om undervisningseffekt
Hvad er undervisningseffekt: Tænketanken CEPOS har netop lavet en ny analyse af, hvor gode Danmarks 356 gymnasiale uddannelser er til at øge elevernes karaktergennemsnit (samlet eksamensresultat inklusiv bonus) set i forhold til, hvad man skulle forvente af elevernes socioøkonomiske baggrund – det vil sige deres forældres uddannelsesniveau, indkomst og så videre. Dette kaldes også undervisningseffekten eller løfteevne.
Hvad viser analysen: Analysen viser, at der er stor forskel på gymnasierne. Du kan se den samlede liste her: cepos.dk/artikler/undervisningseffekt-i-gymnasiet-2025
Hvordan måles effekten: Hvis et gymnasium giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til elevernes socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul. På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og så ligger tallet for undervisningseffekten over nul og er positiv. Hvis det modsatte er tilfældet, er tallet under nul.
Jo højere tallet er over nul, desto bedre er altså skolen til at udvikle eleverne fagligt.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
Kilde: uddannelsesstatistik.dk