Tiderne skifter

J
Af Jens Munch
| | 0 min læsetid
Tiderne skifter
Dragør Nyt – den 30. december 1976: Først spærrede vi øjnene op over den offentliggjorte kombination af et nøgent menneske og opfordringen »spring ud!« samt oplysningen om, at læserne kunne få syn for sagen i Dragør. Sekundet efter forstod vi, hvad det faktisk gik ud på. Det var muligt at få en swimmingpool for 6.000 kroner – hvilket svarer til lidt over 30.000 nutidskroner.

Mens vi stod på loftet og gravede efter gamle annoncer fik vi som bonus et smil på læben ved at læse fortidens redaktionelle indslag. I en udgave fra december 1968, hvor læserne skulle helt hen til side fire for at finde bare en smule redaktionelt indhold, kunne de læse referat af et møde i Store Maglebys kommunalbestyrelse. Her debatterede medlemmerne en eventuel sammenlægning med Dragør Kommune, og en temmelig frisk gengivelse af Mogens Møsting (C) har fandt vej til spalterne:

»Mogens Møsting havde ikke grødet stemme af bevægelse, men fordi han var forkølet. Hans stilling var klar, og det ville kun være tidsspilde at gøre rede for den.«

Og på bagsiden i samme avis stod der om de skrevne plancher på det nyistandsatte Amagermuseum:

»De skæmmer let stuernes atmosfære; man skal give sig tid til at læse dem, og mange skal have brillerne af og på.«

På forsiden af avisen fra den 30. december 1976 kunne man i årskavalkaden »Set og Sket« læse, at kommunalbestyrelsen har afskaffet afgiften på spilleautomater. Den havde hidtil været på 8.000 kroner per år.

Årskavalkaden i avisen fra den 30. december året tidligere afslutter lakonisk:

»Og som vi skrev sidste år: Vi ved endnu ikke helt sikkert, hvad der sker med lufthavnen.«

3125-Annoncer-scan-2.jpg
Dragør Nyt – den 30. december 1975: Nu skal vi jo ikke fra redaktionens side antyde noget som helst, for vi ved intet om bemeldt vognmand. Men hvis et firma i dag tilbød at bortskaffe syv tons affald for 245 kroner, burde man nok spørge ind til, hvor han havde planlagt at køre det hen. Beløbet svarer til små 1.400 nutidskroner. Stadig billigt! Men »nemt og renligt« er det.
5225-Annoncer-3.jpg
Dragør Nyt – den 21. december 1969: Amagerbanken forstod da at tiltrække sig opmærksomhed om noget så tørt som pensionsopsparing. En indekskonto var en pensionsopsparing, hvor staten garanterede, at pengene automatisk fulgte prisudviklingen, så de ikke mistede værdi over tid. Ordningen kunne oprettes fra 1957 til 1971. Det var længe før, at finansminister Knud Heinesen i 1979 udtalte: »Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den.«

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER