66 procent af ejerboligerne i de lavtliggende dele af Dragør risikerer at blive oversvømmede, hvis der kommer en såkaldt 1.000-årshændelse. Tallet er det næsthøjeste. Dragør er kun overgået af Læsø, hvor 69 procent af boligerne er i risiko. Der er langt ned til nummer tre på listen, for i Solrød er det kun 37 procent af ejerboligerne, der er i den situation.
Det viser en opgørelse, som Finans Danmark har lavet med udgangspunkt i Kystdirektoratets udpegning af områder med særlig oversvømmelsesrisiko. Her viser et kort over Dragør Kommune, at i omegnen af 75 procent af Dragør Kommune vil blive ramt af oversvømmelser ved det, Kystdirektoratet kalder en »ekstremhændelse«.
Finans Danmark har desuden opgjort, hvor meget nybyggeri der ligger i oversvømmelseszonerne. For samtlige risikoområder – som udgør cirka tre procent af det samlede danske areal – er det en ud af fire ejerboliger opført efter 2001, som er i farezonen. For Dragør er det omkring halvdelen af nybyggeriet.
Forskel på tallene
En kommunal opgørelse fra 2017 viser, at 46 procent af bygningerne i kommunen er i risiko for oversvømmelse. Tallet dækker dog hele kommunen og ikke blot de 75 procent, der er i risikoområdet. Uanset om det er 46 eller 66 procent, er tallet dog højt, siger Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), der sammen med sine kollegaer i kommunalbestyrelsen og Dragør Kommunes forvaltning har stærkt fokus på kystsikring.
»Amager er flad, så hvis vandet kommer ind, kan det hurtigt løbe på tværs og oversvømme store områder uden at blive bremset af naturligt terræn. Det er også derfor, at Dragør og de andre kommuner omkring Køge Bugt er udpeget som værende i stor risiko for oversvømmelse i EUs oversvømmelsesdirektiv. Det forpligter kommunerne til at arbejde for at nedbringe risikoen for oversvømmelse. Det er det, vi arbejder for – gerne med hjælp fra staten. Og vi har travlt,« hedder det fra borgmesteren.
Det er i princippet op til den enkelte boligejer at beskytte sit hjem mod stormflod. Hvis myndighederne sætter gang i for eksempel digebyggeri, skal det som udgangspunkt finansieres via det såkaldte nytteprincip – dem, der får glæde af sikringen, skal betale for den. Men det kan være dyrt.
Organisationen benytter opgørelsen til at stille forslag om, at fælles kystsikringsprojekter skal kunne finansieres via realkreditlån, som typisk er billigere end andre lånemuligheder. Det er besværligt at få lov til i dag, vurderer Finans Danmark.
Venter på staten
Dragør og en række andre kommuner afventer fortsat resultatet af en statslig undersøgelse af et storkøbenhavnsk kystsikringsprojekt.
Undersøgelsen skulle være landet ved årsskiftet – seneste melding er nu ifølge borgmesteren, at den bliver offentliggjort omkring den 1. maj.
Uden undersøgelsen og resultatet af den efterfølgende behandling på Christiansborg har Kenneth Gøtterup ikke et bud på, om det er nødvendigt med en finansiering via realkredit.
»Generelt er det positivt, at der fra flere sider bliver gjort opmærksom på at få ryddet de knaster af vejen, der gør det langsommeligt og besværligt at få gennemført og finansieret kystbeskyttelsen. Men vi er ikke gået ind i de konkrete finansieringsmuligheder endnu, derfor er det for tidligt at sige, om det bliver problematisk for ejendomsejerne med finansieringen. I dag er det sådan, at et eventuelt digelag kan optage et lån med garanti i kommunekredit. Det er en af fordelene ved at lave et såkaldt fællesprojekt frem for, at grundejerne beskytter sig selv med deres private kystbeskyttelse rundt om egen grund,« lyder det videre fra borgmesteren.
Hans fokus ligger også på, hvordan kommunen skal sikre sine egne ejendomme med de nuværende regler.
»For kommunen er det en udfordring, at de kommunale udgifter til kystbeskyttelse af de kommunale ejendomme skal findes inden for anlægsrammen. De penge, kommunen bruger på kystbeskyttelse, har en påvirkning på, hvor meget renovering af veje og skoler vi kan gennemføre. Jeg er dog af den faste overbevisning, at man fra Christiansborgs side må tage anlæg af diger ud af anlægsrammen,« slutter borgmesteren.