En lang række mindre planer bliver samlet i en stor, når kommunalbestyrelsen torsdag med stor sandsynlighed vedtager en ny, samlet lokalplan for byområdet i Søvang.
Ved samme lejlighed er omkring 300 servitutter – altså begrænsninger eller forpligtelser, der er pålagt en eller flere ejendomme – blevet aflyst og erstattet af lokalplanen. De fleste stammede fra 1920, hvor udstykningerne i Søvang blev sat i gang.
Blandt de vigtigste punkter i den ny lokalplan er, at minimumsstørrelsen for grunde bliver sat til at være på 700 kvadratmeter. Det skal sikre, at området ikke bliver tættere bebygget, end det er i dag. Desuden er der udpeget en stribe bevaringsværdige træer, som ikke må fældes uden tilladelse fra kommunen. De står hovedsageligt, hvor villavejene mødes med Fælledvej og i krydsene mellem Tværvej og de øvrige veje. Og endelig skaber lokalplanen mulighed for at klimasikre med blandt andet grøfter og bassiner, der kan fange regnvand.
Processen har taget lidt over et år, siden det blev politisk besluttet at sætte gang i arbejdet i marts 2025. Forslaget til lokalplanen har været til høring hen over årsskiftet, og det har givet 17 høringssvar. Svarene – hvor flere har mere end en afsender – viser, at ikke alle er enige i kommunens overvejelser om deres nabolags fremtid.
Frygt for servitutter
Ophævelsen af servitutterne fra 1920 er et klagepunkt hos flere beboere. Frygten for, at ophævelsen vil føre til tættere bebyggelse og flere indsigtsgener, går igen.
»Jeg vil på det kraftigste opfordre kommunen til at fastholde de oprindelige servitutter, der historisk har reguleret bebyggelsens omfang, højde og placering i Søvang. Disse servitutter har i årtier været et centralt værn om områdets åbne, grønne og lavtbyggede karakter og har sikret rimelige nabohensyn, herunder lys, udsyn og privatliv. En ophævelse eller udhuling af disse servitutter vil reelt fjerne det sidste effektive korrektiv mod meget massive byggerier, der – selvom de overholder formelle rammer – kan være stærkt skæmmende og belastende for de omkringliggende ejendomme,« hedder det i et af høringssvarene, hvor der – som i andre høringssvar – bliver peget på konkrete byggerier, der frygtes at give udfordringer for naboerne.
Kommunen skriver i sine kommentarer til høringssvarene, at der er taget højde for forholdene.
»Servitutten fra 1920 vurderes at have mistet sin planmæssige relevans og foreslås derfor afløst af en lokalplan, der viderefører formålet om et grønt og åbent boligområde i et tidssvarende og samlet plangrundlag. Administrationen bemærker, at en bebyggelsesprocent på maksimum 30 procent er fastlagt i henhold til gældende kommuneplan. I lokalplanen er der afstandskrav til skel og højdebestemmelser,« hedder det blandt andet i kommentaren, hvor administrationen tilføjer, at »Konkrete byggesager behandles efter gældende lovgivning og anvender byggelovens krav og beregningsmetoder.«
Mindre vinduer
Bygningsstørrelser, tage, vinduer og højde på facader har også giver bekymring hos flere beboere – nogle er bekymrede over, at lokalplanen bliver for løs i fugerne, mens andre frygter, at den lægger så mange begrænsninger, at det bliver svært at leve op til nutidig boligstandard i kommende byggerier.
Høringsrunden har ført til, at administrationen foreslår flere mindre ændringer til lokalplansforslaget. Således bliver det fastslået, at bygninger med fladt tag må have en facadehøjde på 4,1 meter, mens bygninger med ensidig taghældning må have facader på 4,5 meter. Det er højere end de 3,7 meter for facader, der fastsættes i lokalplanen – men den øgede facadehøjde til de lave tagtyper skyldes, at den byggeform giver mindre indbliks- og skyggegener for naboer end bygninger med mere traditionelle tagtyper. Det bliver også slået fast, at et krav om at vinduesflader højst må være to meter lange kun gælder for tag og førstesal.
Joan Jacobsen, der er planchef i Dragør Kommunes Center for Plan, Teknik og Erhverv, understreger i et skriftligt svar til Dragør Nyt, at de foreslåede ændringer kun vil gælde ved nye byggerier.
»Bestemmelserne er indført for at imødekomme et generelt ønske i området om i højere grad at tage hensyn til indbliksgener mellem ejendommene. En lokalplan har ikke tilbagevirkende kraft, og lovligt eksisterende forhold skal derfor ikke ændres som følge af lokalplanens vedtagelse. Eksisterende vinduer og døre, herunder glaspartier mod egen altan eller balkon, kan således fortsat opretholdes,« skriver hun i svaret, der er affødt af en læserhenvendelse til Dragør Nyt.