Medarbejderne på Enggården har befundet sig i orkanens øje i efterhånden lang tid. Igennem tilsyn, mediebevågenhed, valgkamp, audits, udviklingsplaner, skiftende ledere og mange forskellige politiske udmeldinger. Dragør Nyt har derfor interviewet Christina Aagaard Petersen, social- og sundhedsassistent samt tillidsrepræsentant på Enggården, for at få hendes reaktion på, at Konservative, Venstre og SF netop har meldt ud, at de vil igangsætte en proces, hvor Enggården skal gøres til selvejende institution. Forhandlingerne om at indgå en driftsaftale med OK-Fonden skal i gang med det samme, men hvordan har medarbejderne det?
Hvad siger du til, at et flertal bestående af Konservative, Venstre og SF nu planlægger at ændre plejehjemsdriften?
»Jeg må sige, at det undrer mig meget. Vi har været i en længere proces med både eksterne analysefirmaer og en udviklingsplan, som netop skulle være med til at styrke kvaliteten. Der er brugt betydelige midler på blandt andet auditforløb, og derfor er det svært at forstå, at man vælger at handle, før det arbejde er færdiggjort og ordentligt inddraget.
Samtidig ved vi, at der er udsigt til en mere positiv næste rapport. Det giver en oplevelse af, at medarbejderne først bliver stillet noget i udsigt – og derefter oplever, at det ikke får nogen reel betydning. Det skaber naturligt frustration og mistillid.«
Kommer det bag på dig? Hvorfor eller hvorfor ikke?
»Både og … På den ene side ja, fordi der netop er sat en udviklingsplan i gang, som vi ikke har fået ro til at arbejde ordentligt med. Undervejs i processen er både centerleder og afdelingsledere blevet udskiftet, hvilket naturligt har betydet, at vi har måttet tage skridt tilbage og ikke er nået så langt, som vi kunne have ønsket. På den anden side nej, fordi borgmesteren har været åben om, at en anden driftsform kunne komme på tale.«
Hvad vil blive det vigtigste i processen for medarbejderne?
»Det vigtigste er tryghed og inddragelse. Medarbejderne har stået i en lang periode med stor usikkerhed og mange forandringer. Derfor er det afgørende, at de bliver hørt og taget alvorligt i den videre proces, og at der skabes klarhed om deres fremtidige arbejdsforhold.
Samtidig er det vigtigt, at man sikrer ordentlige rammer i en eventuel aftale – uanset hvem der skal stå for driften fremover.«
Hvordan kan man sikre ro og godt arbejdsmiljø i den næste periode? Hvad er din opfordring til ledelsen og politikerne?
»Det kræver først og fremmest, at politikerne tager ansvar for den situation, medarbejderne står i. Der har gennem længere tid været et stort pres, og den nødvendige ro til at arbejde med udvikling er ikke blevet givet.
Min opfordring er, at man nu sikrer en ordentlig og gennemsigtig proces, hvor medarbejderne bliver reelt inddraget, og hvor man ikke træffer forhastede beslutninger på et ufuldstændigt grundlag – eksempelvis på baggrund af én ud af flere planlagte rapporter.
Derudover er det afgørende, at medarbejderne bliver sikret i forhandlingerne, hvis der arbejdes videre med en model med OK-Fonden. Hvis det ender der, er det vigtigt, at det sker på en måde, hvor både faglighed og arbejdsvilkår styrkes.
Afslutningsvis vil jeg sige, at det vigtigste for os er at kunne passe vores arbejde og give beboerne den bedst mulige pleje – og det kræver ro, stabilitet og tillid i organisationen.«