Udbrændt båd i Ny Havn

J
Af Jens Munch
| | 0 min læsetid
Udbrændt båd i Ny Havn
Båden i Dragør Ny Havn stod ikke til at redde. Foto: TorbenStender.
Båden i Dragør Ny Havn stod ikke til at redde. Foto: TorbenStender.
Båden i Dragør Ny Havn stod ikke til at redde. Foto: TorbenStender.

Det var en varm og fugtig nat med jævn vind kl. 03.06 mellem torsdag og fredag den 16. august, da Hovedstadens Beredskab modtog en melding om brand i en båd.

Havneassistent Johnny Hjort fortæller: »Jeg blev cirka klokken 03.40 vækket af meldingen om, at der var brand i en båd. Jeg kørte straks derned og blev mødt af en masse aktivitet og biler med blink.«

Båden udbrændte totalt. Johnny Hjort tilføjer, at den senere blev trukket fra sin plads i Ny Havn hen til et slæbested, som er en de ramper, hvorfra fartøjerne normalt bliver søsat eller trukket på land. I skrivende stund ligger båden der endnu.

Ifølge Johnny Hjort forsøgte man mandag morgen den 19. august at løfte den op med kran: »Men båden er så skadet, at den knækkede, og vi måtte opgive at få den op med kran,« fortæller han til Dragør Nyt.

Ved Dragør Nyts deadline mandag venter han på, at der kommer en lastbil med grab, som så kan løfte båden i mindre dele op i en container med henblik på, at den kan blive bortskaffet på behørig vis.

Ifølge havneassistenten var bådens ejer heldigvis ikke om bord.

»Men han er temmelig rystet og har mistet en masse ejendele,« siger Johnny Hjort

Dragør Nyt har været i kontakt med Københavns Politi, som meddeler, at de endnu ikke er færdige med efterforskningen, men at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag branden.

En flydespærring forhindrer vraggods og eventuel forurening i at sprede sig. Foto: TorbenStender.
En flydespærring forhindrer vraggods og eventuel forurening i at sprede sig. Foto: TorbenStender.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER