Transportminister Thomas Danielsens udmelding om, at Dragør ikke bliver en del af den kommende fælles kystsikring af Storkøbenhavn, kommer til at have betydning, men samarbejdet er stadig vigtigt, mener socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der som formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget står i spidsen for det udvalg, som kystsikringen sorterer under.
»Det er hammerærgerligt, men på den anden side er det rigtig godt med en afklaring. Det betyder, at vi kan komme videre og ved, hvad vi har at arbejde med. Der er nogle gode hensigtserklæringer i brevet fra ministeren, der betrygger mig i, at vi har valgt rigtigt med at samarbejde med andre,« siger han og beskriver hensigtserklæringerne, som han læser dem.
»Vi er stadig med i arbejdsgruppen om den storkøbenhavnske kystsikring og med i loopet, og ministeren anerkender, at det er noget, vi skal have hjælp med, og at der skal kigges på finansieringsmodellen. Uanset hvilken løsning vi ender med, får vi blandt andet brug for Folketingets hjælp til håndtere Natura 2000-områderne,« siger han med henvisning til nogle naturområder, der er beskyttet af EU-lovgivning.
Han medgiver dog, at ministerens kommentarer om både samarbejde og finansieringsmodeller er vage.
»Det er et ministersvar. Men der er en klar tilkendegivelse om, at ministeren ser og anerkender, at Dragør skal have kystbeskyttelse, og at vi er med i loopet,« siger han og peger på, at ministeren baserer sit brev på udgiften til en 10.000-årsløsning rundt om Dragør, hvilket Dragørs politikere ikke har ønsket.
»Hvis ministeren havde sagt, at vi ville kunne komme med, men til en 10.000-årsbeskyttelse, ville vi skulle genbesøge projektet i Dragør. Det er jo ikke det, vi oprindeligt har ønsket.«
Fordele ved arbejdsgruppe
Dragør er stadig med i den statslige arbejdsgruppe. Det er ikke gratis for kommunen, men det er en fordel, selvom kystsikringen kommer til at gå langs lufthavnshegnet og ikke langs kystlinjen, mener udvalgsformanden.
»Vi skal lave vores egen kystsikring, men den skal koordineres med kystsikringen rundt om resten af hovedstaden. Der vil være en masse viden og erfaringer, vi kan blive inspireret af. Arbejdsgruppen giver også adgang til at rejse de problemstillinger, som Dragør oplever, for eksempel med Natura 2000, så vi kan sikre den kystsikring, der er bedst for Dragør. Hensigten med at være med gruppen har været at påvirke beslutninger og gøre opmærksom på de særlige udfordringer, vi har. Der er ikke nogen, der har troet, at staten ville betale vores kystsikring,« siger han og peger specifikt på Dragør Havn, hvor der både skal tages hensyn til havnens funktion og sammenhængen mellem by og havn.
»Det er en helt særlig og meget kompliceret del,« siger han.
Holder fast i ydre løsning
Dragør Kommune er i gang med de første skridt til kystsikringen fra Kongelunden og til og med Søvang. Den næste etape er også disponeret overordnet, men kommunen undersøger to løsninger i spil for strækningen fra Søvang og til kommunegrænsen ved lufthavnen; de kaldes den indre og den ydre.
Den indre er den mindst omfattende, både økonomisk og i forhold til den særlige naturfredning, der ligger i de EU-beskyttede Natura 2000-områder, mens den ydre kort sagt betyder, at der skal etableres et helt nyt forland foran kysten. Det vil påvirke større Natura 2000-områder end den indre løsning, og det vil også være betydeligt dyrere end den indre løsning. Til gengæld er den lettere at skalere i takt med yderligere havstigninger og dermed mere langtidsholdbar.
Et politisk flertal – inklusive Socialdemokratiet, som Nicolaj Bertel Riber tilhører – har peget på den ydre løsning som den foretrukne. Det ændrer ministerens brev ikke på.
»Vi er stadig klart mest stemt for den ydre. Det er den løsning, der i min optik er mest adaptiv, mest bæredygtig for fremtidens generationer og bedst til at give naturen tilbage til byen,« siger han.
Han vedstår dog, at det kan blive dyrt.
»Men vi er nødt til at have is i maven og arbejde rigtig hårdt for den løsning, vi synes er den rigtige. For mig er det galimatias, hvis vi bygger en løsning, der ikke er langtidsholdbar. Vi kan sagtens ende med at blive nødt til at gå med den indre løsning, men det prøver vi at undgå.«
Diget langs lufthavnen
Mens Dragør skal sørge for sit eget dige langs kysten, kommer kommunen sandsynligvis til at lægge jord til det dige, der skal beskytte lufthavnen mod en oversvømmelse så voldsom, at den statistisk kun vil ramme én gang på 10.000 år.
Den præcise udformning er dog stadig usikker, og Nicolaj Bertel Riber tøver derfor med at sige, hvordan man vil sikre den mest skånsomme tilgang til ejendommene i Dragør – på en linje, der vil strække sig fra omtrent Kongelunden og til Dragør Nordstrand ved Kystvejen.
»Det er svært at forholde sig til, før vi har noget konkret. Jeg anerkender fuldt behovet for at beskytte kritisk infrastruktur, og vi er alle afhængige af, at vi får beskyttet metroen, lufthavnen og Øresundsmotorvejen. Når det er sagt, skal vi kigge på de konkrete projekter og sikre, at de tager mest muligt hensyn til det Amager, vi kender,« siger han.
»Der er forskel på at lave diger, der er tæt på vandet og tæt på lufthavnen. Det bliver svært at undgå, at det bliver en voldsom proces. Det kræver plads at bygge, både når vi taler om lufthavnsdiget og den kystbeskyttelse, vi skal i gang med. Så uanset hvilken løsning der kommer, vil den forandre Dragør. Det er indiskutabelt. Men jeg har også svært ved at forestille mig alternativerne, både når det handler om beskyttelse af Dragør og af den kritiske infrastruktur.«