Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 13 år. Laura har selv stået for research, interviews og tekst.
Dragørs unge har en stemme, der bliver hørt af de fleste spidskandidater til kommunalvalget. Den stemme er Ungerådet. Men generelt vil lokalpolitikerne gerne høre, hvad de unge har på hjerte.
»Jeg tror, at det er vigtigt, at man nogle gange også tør at invitere de unge ind i rummet,« siger Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber. Det er der bred enighed om:
»Det er vigtigt, at de unge bliver inviteret ind i det politiske rum, og at de kommer og fortæller om, hvad de har brug for,« siger Leif Nielsen fra SF. Og også Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre mener det samme:
»Det er vigtigt, at man inddrager de unge og prøver at skabe så gode rammer og nutidige rammer for børn og unge som muligt,« siger hun.
Flere nævner det nye ungeråd som en god connection fra de unge til lokalpolitikerne.
»Jeg tænker, at det nye ungeråd er guld værd, og vi er nødt til at lytte på dem,« lyder det f.eks. fra Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne.
I eller udenfor skolen?
Andre mener, at Dragørs unge har indflydelse allerede. Det nævner Henrik Kjærsvold-Niclasen fra Venstre:
»De unge har faktisk allerede en stemme i Dragør – for eksempel gennem Ungerådet, Fælleselevrådet og elevrepræsentanterne i alle skolebestyrelser. Men vi kan helt sikkert gøre endnu mere,« svarer han. Netop via skolen ser Kenneth Gøtterup fra Konservative som en mulighed.
»Jeg ser også gerne, at man i skolerne arbejder med lokalpolitik som samfundsundervisning. Jeg taler selv ofte med børn og unge, der gerne vil påvirke noget politik,« fortæller han.
Peter Læssøe fra Liste T mener imidlertid, at man skal søge ud fra skolen.
»Der er et skidegodt samarbejde mellem de unge og dygtige voksne i UngDragør og klubberne. Så hvis man udvikler et samarbejde med UngDragør, så tror jeg, at unge kan få en stærkere stemme,« siger han.
Michael Thurau fra Liberal Alliance nævner også UngDragør som vigtig for dialogen:
»Grundlæggende er jeg tilfreds med kvaliteten af tilbuddene til unge, men det er også godt at lytte til UngDragør for at styrke samarbejdet,« svarer han.
Så mens der er bred politisk enighed om, at de unge skal høres, så kniber det en lille smule mere med at få konkrete eksempler på, hvilke politiske beslutninger børn og unge har haft helt konkret indflydelse på.
Skoletoiletter og badefaciliteter bliver dog nævnt som emner, der kommer fra børnene selv, og som der er gjort noget og afsat penge til.
Har Dragørs børn og unge gode nok fritidstilbud?
En anden ting, jeg snakkede med kandidaterne om, var om Dragørs børn og unge har gode nok tilbud i fritiden.
»Jeg synes, der er gode tilbud. Og det uanset om det er ishockey, det er fodbold, det er håndbold, det er badminton eller det er dans. Nogle gange skal du ud af kommunen, men jeg synes faktisk, de unge – også her i Dragør Kommune – har mange muligheder for at prøve ting af og for at udfolde det, de har lyst til som unge,« siger Anne Grønlund, der stiller op som kandidat for egen liste.
Det er Jørgen Honoré fra Dansk Folkeparti ikke fuldstændig enig i.
”Dem, der er helt unge, som går i SFO og i klub med mere – dem mener jeg, der er gode tilbud til. Men de, der er lidt ældre, har vi ikke et ordentligt tilbud til. Der er ingen steder, de kan gå hen. Der er ingen væresteder. Jeg synes, at Dragørs ungeråds forslag om et ungerum eller ungdomshus slet ikke kunne være dårligt,« siger han.
Det er et andet blåt parti enig i:
”Der er nogle ting, man godt kunne gøre bedre. Et sted hvor unge kunne være sammen. En læsecafé og måske noget fest for dem, der er lidt ældre,« siger Frank Green Strathe fra Danmarksdemokraterne.