Valgdebat: Bred enighed om den ydre kystsikring

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Valgdebat: Bred enighed om den ydre kystsikring
> AI-beskrivelse: Dette billede viser en gruppe mennesker, der sidder samlet i et lokale til et valgmøde. Lokalet ser ud til at være et møde- eller konferenceområde, muligvis i en […]

Borgerne i Dragør – og gæster udefra – kan om et årti eller to glæde sig over lagunelandskaber og anden rekreativ natur langs Dragørs kystlinje. I hvert fald hvis det står til det seks kandidater, der deltog i første runde af Dragør Nyts valgdebat på Dragør Skole mandag aften.

Første emne var netop kystsikringen – et kompliceret spørgsmål, der er aktuelt på grund af de fremadskridende klimaforandringer.

Her har Dragør en særlig risiko, fordi op mod halvdelen af ejendommene i kommunen kan blive oversvømmet, hvis en såkaldt 100-årshændelse rammer kommunens kystlinje.

Dragør har været en af fire kommuner i en statslig forundersøgelse af kysterne langs Hvidovre, Tårnby, Dragør og Københavns kommuner. Arbejdet blev sat i gang, fordi der er et ønske om at sikre den kritiske infrastruktur i hovedstadsområdet mod den mest ekstreme oversvømmelseshændelse – en såkaldt 10.000 års hændelse. Kritisk infrastruktur er blandt andet motorveje, lufthavn, jernbaner, Øresundstunnellen og kraftvarmeværker. Dragør Kommune er ikke hjemsted for den type infrastruktur og skal derfor sandsynligvis sikres på et lavere niveau, men kom med efter en politisk henvendelse fra Dragør Kommune.

Sund & Bælt, der står bag forundersøgelsen på vegne af Transportministeriet, er siden gået i gang med at undersøge en linjeføring bagom Dragør med et dige, der strækker sig ind i landet, blandt andet gennem dele af Store Magleby. Under et møde med transportministeren og miljøministeren har borgmester Kenneth Gøtterup siden fået at vide at staten ikke kommer til at etablere diger langs kysten i Dragør. Borgmester Kenneth Gøtterup har dog siden givet udtryk for, at han forventer, at staten og Sund & Bælt fortsat kan bidrage med viden og den praktiske udførelse af kommunens eget projekt, så Dragør ad den vej forbliver en del af statslige projekt.

Den dyre løsning

Det var også hans udgangspunkt på debatmødet, hvor han deltog som konservativ spidskandidat. Her kom han med et diskret spark til Liste T – der deltog i anden runde af debatten – med en bemærkning om, at han ville takke 12 ud af 15 medlemmer af kommunalbestyrelsen for at stå bag beslutningerne om kystsikring, og han gentog budskabet om, at Dragør skal fortsætte det statslige samarbejde sideløbende med de lokale projekter.

Løsningen ved Dragør By har været stærkt omtalt – den billige, indre løsning, hvor havnen blandt andet skal løftes, og den ydre dyrere model, der i højere grad vil give rekreative områder, men også kan være meget dyrere. Alt efter opgørelsesmetoden er prisen henholdsvis 200 og 450 millioner kroner og 400 millioner og 1,2 milliarder kroner.

»Vi skal vælge en fremtidssikret løsning,« hed det fra Nicolaj Bertel Riber, den socialdemokratiske spidskandidat, der fremhævede den dyrere ydre løsning, blandt andet fordi den er lettere at bygge videre på, efterhånden som behovene stiger.

Samme melding lød fra Socialistisk Folkepartis spidskandidat Leif Nielsen, der også opfordrede til, at der hurtigt kom styr på det.

»Ellers bliver Dragør et vandland, hvor vi kan stå og fiske uden for vores dør,« sagde han.

Generelt blev der udtrykt støtte til den dyrere, ydre løsning – men den store anstødssten er finansieringen.  I dag er udgangspunktet nytteværdien –  at det alene er folk, der får nytte af kystsikring, der skal betale – men det var der bred enighed om, at der skulle gøres op med.

»Vi ønsker en langtidssikret løsning, men vi ved også, at økonomien kan sætte sine begrænsninger. Vi skal have en national finansiering,« hed det fra Moderaternes kandidat Lars Kiib Hecht, mens Dansk Folkepartis kandidat Jørgen Honore slog samme tone an.

»Det handler ikke kun om Dragør, det handler om hele hovedstadsområdet, og derfor skal staten tage hovedansvaret for finansieringen, det skal være en landspolitisk beslutning om hele Danmark. Men vi støtter det fulde, fremskudte dige.«

Nej til nytteprincip

Den radikale spidskandidat Eva Lykke Madsen opfordrede til et opgør med nytteprincippet.

»Vi skal vi være solidariske, da næsten alle beboere kommer til at mærke vandet, på nær vel nok Store Magleby Kirke, og så håber jeg, at I tænker på at landspolitiske partier har indflydelse på sådan noget,« sagde hun i en slet skjult opfordring til at stemme på partier, der har et bagland på Christiansborg.

»Kystsikring er nødvendig, men det skal være med sund fornuft. Vi skal ikke have beton, men naturlige diger, og det handler ikke kun om Dragør, det handler om hele hovedstadsområdet, derfor skal staten tage hovedansvaret for finansieringen, det skal være en landspolitisk beslutning om hele Danmark. Men vi støtter det fulde, fremskudte dige,« hed det fra Dansk Folkepartis kandidat Jørgen Honore.

Socialistisk Folkepartis spidskandidat Leif Nielsen ridsede en løsning op, hvor nytteprincippet kun delvist var i spil.

» Det er et solidarisk fælles projekt,« sagde han og kom med et forslag til udgiftsfordelingen.

» SF siger 25 procent grundejere, 25 procent kommune, 50 procent stat. Men jeg så primært gerne, at det er staten alene. Jeg synes også, det er fair, at vi fra statens fælleskasse betaler for kystsikring i Gedser og Skagen også. Men jeg kan være i tvivl om, hvorvidt staten kommer, men hvis ikke, er det en grundejerfinansiering og en kommunal finansiering.«

Den konservative spidskandidat -og borgmester – pegede på, at der er forandringer undervejs.

»Alle kommuner er enige om, at tiden er løbet fra nytteprincippet, så vi fire borgmestre fra Tårnby, Hvidovre, København og Dragør har bedt om en ny lovgivning, så man kan kigge på andre modeller, for eksempel gennem stormflodsforsikring eller gennem ejendomsskatterne, hvor man kan betale stormflodsgebyr. Det er den melding, vi kommer med til Christiansborg,« sagde han og pegede på en blød udgave af nytteprincippet ville være noget af det mest sandsynlige.

»Vi er med på, at nogle skal betale mere end andre, men nytteprincippet i dag beregner kun dem, der får direkte nytte. Men havnen, kysten, det rekreative, det er fælleseje. Hvis Dragør bliver oversvømmet i en 100-årshændelse, så er det 40-45 procent, der rammes, og så dør vores by, og det vil påvirke alle,« sagde han.

Følg næste runde af debatten på  https://youtube.com/live/9p5rP9QJ6Ic?feature=share – eller kig forbi Dragør Skole, hvor debatten kører frem til klokken 20.30.


Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER