Vand, jord, gas og atomkraft – her er politikernes alternativer til fjernvarmen

I 2035 er det – måske – slut med naturgas i rørene. Årstallet dukker jævnligt op i regeringsovervejelser om gasforsyningens fremtid, og selv om det ikke ligger fast, har det en dommedagsagtig klang for landets gaskunder.

Således også i Dragør, hvor et stort anlagt fjernvarmeprojekt kuldsejlede i sommer – dels fordi tilmeldingen kun halvvejs mod målet på 65 procent tilmeldt gasforbrug. Og dels fordi en ekstern undersøgelse viste, at det ville være svært at få fjernvarmeforsyningen til at hænge sammen – selv hvis man nåede målet. Det førte til, at kommunalbestyrelsen lukkede for projektet og for det kommunale selskab.

Men hvad gør man så, når 2035 rammer, lød spørgsmålet fra ordstyrer Rasmus Mark Pedersen, der i det daglige er redaktionschef på Dragør Nyt, da der sidste mandag var valgdebat om de store projekter i Dragør Kommune.

Demokratisk valg

Egentlig er det op til den enkelte, understregede Kenneth Gøtterup, der er konservativ spidskandidat og som borgmester Dragør har spillet en nøglerolle i det kuldsejlede fjernvarmeprojekt.

»Der har været et demokratisk valg, hvor vi har sagt, at vi ikke skal have en kollektiv løsning, så nu er vi overladt til individuelle løsninger. Ethvert parcelhus kan have en varmepumpe, men rækkehuse, almensektoren, Dragør gamle by og en masse andre kan ikke gøre det. Alle parcelhusejere kan ringe efter et firma, der kan sætte en varmepumpe op men jeg er bekymret for, hvordan blokkunderne, hvor man har fælles varmecentral, skal løse det, og at den fredede bymidte vil få varmepumper som et fremmedelement. Vi skal gøre alt som kommune at være sparringspartnere, og så skal vi politisk kigge på vore lokalplaner, så vi kan sætte varmepumper op. Men bliver det kønt, det tror jeg ikke,« sagde han blandt andet.

Sol og jordvarme

Nicolai Riber, der er socialdemokratisk spidskandidat, aflivede drømmen om, at der kommer en ny runde med fjernvarmeforsøg. Fjernvarmeprojekter bliver nemlig aflyst over hele Danmark, fortalte han. Men han pegede på, at kommunen har en rolle.

»Det vigtigste er, at kommunen bliver en god sparringspartner. Der er et særligt ansvar i forhold til det store boligselskaber,« sagde han.

Spidskandidat Leif Nielsen fra Socialistisk Folkeparti ærgrede sig over, at der ikke kommer fjernvarme til Dragør, men han nævnte andre løsninger.

artiklen fortsætter efter boksen

Der har været et demokratisk valg, hvor vi har sagt, at vi ikke skal have en kollektiv løsning«

Kenneth Gøtterup, Konservativt Folkeparti

»Varmepumper og solenergi er de muligheder, der reelt ligger i dag. Tager man jordvarme, kan man forsyne Dragør med ren, vedvarende energi fra decentrale anlæg, og så kan man have solvarmeenergi til at forsyne elektronikken,« sagde han blandt andet, mens Lars Kiib Hecht fra Moderaterne talte for individuelle løsninger.

artiklen fortsætter efter boksen

»Det er ærgerligt, vi ikke fik fjernvarme, men vi skal væk fra de fælles løsninger. Vi skal satse på lokale, grønne initiativer, der bygger på frihed, fornuft og fællesskab,« sagde han blandt andet.

Ud på vandet

Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre udpegede en alternativ energiløsning.

»Esbjerg, Varde og Fanø har 100.000 husstande, der opvarmes fra havet.  De anlæg fylder meget nu, men jeg vil ikke tro, at de er lige så store, når vi rammer 2035. Så kan sådan et anlæg måske forsyne Dragør By,« sagde hun, mens Jørgen Honore fra Dansk Folkeparti først roste tankerne om jordvarme og vandvarme, inden han gik ud i endnu større visioner ved at foreslå atomkraft som en mulighed. Han valgte dog en mere jordnær løsning.

»Vi har gas i Thyrafeltet, der kan bruges i 35-40 år endnu. Så lad os bruge det op.«

artiklen fortsætter efter boksen

Da debatten fortsatte i anden runde med et nyt hold politikere, kom samme spørgsmål op at vende.

Her sluttede Michael Thurau, der er spidskandidat for Liberal Alliance, sig til a-kraftholdet, som han dog erkendte næppe ville komme i spil de første mange år. Han havde da også en plan b med i lommen.

 »En af mine mærkesager er etablering af et vedvarende energiselskab i Dragør. Hvis man genetablerer vindmølleprojekt Aflandshage, kan det være, at kommunen skal købe sig ind,« sagde han og slog også på tromme for solceller. Men han pegede også i en anden retning.

»Jeg har aldrig forstået, hvorfor det er en Guds gave at køre i elbiler, når det ikke er det, når man varmer op med el.«

»Fjernvarmen er ikke tabt«

Liste T’s spidskandidat Peter Læssøe mener ikke, at fjernvarmesagen er tabt.

»Hvorfor ikke lave en fjernvarme-etape 0,5, der inkluderer kommunale bygninger, blokcentralerne og erhverv på A.P. Møllers Alle,« spurgte han og svarede selv.

»Man kan lave lave et barmarksprojekt med en stor varmepumpe for at komme i gang.«

Anne Grønlund, der stiller op på sin egen liste slog en decideret romantisk tone an.

»Jeg knuselsker atomkraft,« sagde hun indledningsvist, inden hun udtrykte håb om en teknologisk løsning.

artiklen fortsætter efter boksen

»Jeg håber og tror, at teknologien vil give os løsninger om bare fem år, som vi ikke kan forestille os i dag.«

Flemming Blønd, spidskandidat for Sydamagerlisten, havde også gjort sig tanker – både om det fejlslagne projekt og om fremtiden.

»Jeg var kritisk over for, at man solgte fjernvarmen som 100 procent grønt. Det troede folk ikke på. Men biogas er på vej til at være 100 procent i vores rør, og det er meget renere end fjernvarme. Det kan være, vi skal tænke i små, lokale værker, men der kan biogassen også komme ind i billedet. Vi har masser af hestepærer og tang herude. Det er en intelligent form for affaldsbehandling, for materialerne skal ligge og afgasse, det er restprodukter, der skal behandles,« hed det fra Flemming Blønd, der også pegede på øget brug af solceller.