Vejarbejde fra marts til juni: Udskifter 25 meter lang fuge

F
Af Freja Bundvad
| | 0 min læsetid
Vejarbejde fra marts til juni: Udskifter 25 meter lang fuge

Øresundsbron står over for en nødvendig udskiftning af en cirka 25 meter lang ekspansionsfuge, der har været udsat for slid fra vejtrafikken i 25 år. Arbejdet finder sted fra den 9. marts til den 9. juni og vil medføre begrænsninger for biltrafikken.

»25 års trafik har sat sine spor, og fugen udskiftes, så vi kan opretholde en sikker og smidig forbindelse. Vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse forstyrrelser i trafikken,« siger Johan Nord, konstitueret direktør for anlægning på Øresundsbron.

Begrænset fremkommelighed

Vedligeholdelsesarbejdet gennemføres i to faser: først fra søndag den 9. marts til torsdag den 17. april og derefter fra tirsdag den 22. april til mandag den 9. juni efter en pause i påsken.

Fugen, som strækker sig på tværs af hele broen, vil blive udskiftet i sektioner, så broen kan holdes åben under arbejdet.

Arbejdet udføres ved overgangen mellem Peberholm og broen, og der vil kun være én vejbane åben i hver retning.

Ifølge Jopas Wulff, chef for trafikcentret på Øresundsbron, er det vigtigt, at bilister følger flettereglerne for at sikre en smidig trafikafvikling:

»For at sikre, at trafikken flyder så smidigt som muligt, anbefaler vi, at alle kunder følger flettereglerne, så vognbanerne udnyttes maksimalt frem til vejarbejdet. Vi vil nøje overvåge påvirkningen af trafikken og vejlede kunderne til de tidspunkter, hvor påvirkningen på trafikken er størst og mindst,« siger han.

Trafikanter opfordres til at planlægge rejsen

For at mindske forsinkelser anbefales det, at bilister:
• Anvender flettereglerne for at udnytte vejbanerne bedst muligt.
• Undgår myldretidstrafikken (07–09 mod Danmark og 16–18 mod Sverige) hvis muligt.
• Forventer ekstra rejsetid over broen i perioden.
• Holder afstand og kører forsigtigt

Sådan påvirkes trafikken:
• Kun én vejbane vil være åben i hver retning, hvilket kan medføre kø i myldretiden.
• Hastigheden nedsættes.
• Brede køretøjer (over 3,75 meter) og tunge køretøjer (over 100 ton) kan ikke køre over broen.
• Togtrafikken påvirkes ikke og kører som normalt.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER