Hvordan kan teknologi gøre hverdagen lettere for ældre borgere og samtidig frigive tid til plejepersonalet? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Ældrerådet i Dragør tirsdag den 1. april inviterede til informationsmøde i festsalen i Dragør Aktivitetshus på Wiedergården.
Bag arrangementet stod Arne Mosegaard fra Ældrerådet, og blandt oplægsholderne var Nicolaj Bertel Riber (A), formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune, og Christina Leeson fra Kommunernes Landsforening (KL).
Det hænger ikke sammen
Nicolaj Bertel Riber gjorde det klart, at demografien i Danmark er i forandring:
»Om ti år vil der være markant flere ældre i Dragør, end der er i dag, og det hænger ikke sammen,« sagde han og understregede, at velfærdsteknologi ikke er en mirakelløsning, men kan blive en vigtig aflastning for plejepersonalet.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Han nævnte eksempler på teknologi, der allerede er i brug i kommunen – såsom dosispakket medicin og robotstøvsugere – og tilføjede:
»Dragør er ikke en forgangskommune, men vi er heller ikke bagud på området.«
Ifølge Nicolaj Bertel Riber skal man ikke undervurdere, hvor hurtigt teknologier bliver hverdag:
»Lifte, der er standard på plejehjem i dag, var ny velfærdsteknologi for 40 år siden. Nødkald, som mange borgere kender, er også en form for velfærdsteknologi, der i høj grad bliver brugt.«
Han pegede desuden på en kommende national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Som led i indførelsen af den nye ældrelov, som træder i kraft den 1. juli, har Folketinget nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på netop dette – herunder finansieringen.
»Alle skal kunne følge med. Men vi har hverken tid eller råd til at være afvisende over for nye tiltag,« sagde han.
Teknologi tæt på
I pausen kunne deltagerne opleve en række teknologier, der allerede findes på markedet. Blandt andet blev der demonstreret:
- En pilledispenser, der automatisk doserer og giver besked, hvis medicinen ikke tages.
- Et toilet, der skyller og tørrer automatisk.
- Bleer med indbyggede sensorer, der sender besked, når de er fulde.
- Et passivt nødkaldssystem med sensorer og kameraer, der overvåger borgerens adfærd og kan varsle om for eksempel fald eller sygdomstegn. Systemet gør det muligt for personalet at udføre »digitale tilsyn« og kommunikere med borgeren uden fysisk tilstedeværelse.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Hvem skal betale?
Christina Leeson fra KL åbnede sit oplæg med et spørgsmål til salen:
»Hvem mener, at teknologi gør hverdagen lettere?«
Omkring halvdelen rakte hånden op. Gps og smartwatches blev nævnt som eksempler, der både skaber tryghed og gør hverdagen lettere.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Hun understregede, at velfærdsteknologi ifølge KL skal være arbejdsfrigørende – ikke besparende:
»Det handler om at frigøre tid og ressourcer, ikke nødvendigvis om at spare penge.«
Men spørgsmålet om økonomi blev ved med at dukke op, for velfærdsteknologi er lige så dyrt, som det er smart.
»Hvor meget skal borgerne selv betale?« lød det fra deltagerne, og ingen kunne give et klart svar på, hvem der skal betale: borgerne selv, kommunen eller staten?
Det spørgsmål står stadig åbent.