Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Ja, jeg mener, at det er det rigtige niveau set i lyset af de anbefalinger, der ligger til beskyttelse af bysamfund. Vi har hidtil opereret med en beskyttelse til en 100-års hændelse i 2050, men i forbindelse med forundersøgelsen er det ændret til 2075. Og her skal vi være opmærksomme på, at der ved stormfloden i 2023 var flere 100-års hændelser i Danmark.«
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»Jeg har sammen med mine borgmesterkolleger hele tiden peget på, at vi har brug for en anden og mere solidarisk mulighed for finansiering. Konkret har vi foreslået, at der sikres lang afskrivning af lån, der kan ses på en gebyrbetaling til kystsikring, eller man kan ændre på stormforsikringen. Uanset hvilken model for kystsikring der vælges, er udgifterne i dag så høje, at eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig. Og jeg forventer og oplever, at man ser samme problem på Christiansborg.«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Jeg foretrækker en ydre løsning, da det vil sikre byen bedst, det vil give ny rekreativ natur, og så vil den være fremtidssikret for de næste generationer, da der kan bygges videre på denne. Den indre løsning kan der ikke bygges videre på, og det er også usikkert, om vi kan gennemføre grundet Natura 2000 på Sydstranden. Men det kræver, at Folketinget ændrer lovgivningen, og gør de ikke det, kan vi ikke lave en ydre løsning.«
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, samtidig med at kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Vi har allerede store gevinster i det statslige samarbejde. Vi er ved at lave samarbejdsaftale med Sund & Bælt, og Transportministeriet har inviteret til møder i uge 43 for koordinering af vores samarbejde. Vi står over for et stort og kompliceret anlægsprojekt, og derfor er det forsvarligt, at Dragør kommune samarbejder med både staten og Sund & Bælt. At tro, at vi som lille kommune skal håndtere så komplekse opgaver alene, er uforsvarligt, synes jeg.«