Dragør levede i 2024 ikke op til minimumsnormeringerne, hverken i vuggestuer eller børnehaver.
Sammen med 14 andre kommuner bryder vi loven og tilbyder vores børn mindre end det absolutte minimum, kunne vi i denne uge læse i en DR-artikel. Det betyder i praksis, at vi er blandt de dårligste 15 procent på landsplan, når det kommer til antal børn per voksen i vores daginstitutioner.
Borgmester Kenneth Gøtterup var hurtigt ude at påpege, at vi var meget tæt på at nå minimumsnormeringerne. Men er det egentlig godt nok at være tæt på at nå det absolutte minimum? Det synes jeg ikke.
Alle partier er enige om, at vi kan gøre det bedre, men spørgsmålet er, om man reelt har tænkt sig at gøre noget ved det?
Ifølge borgmesteren er den naturlige årsag til, at vi ikke lever op til minimumsnormeringerne, at vi er en lille kommune, hvor små udsving gør en stor forskel. Så hvis en ledig stilling i en af kommunens vuggestuer eller børnehaver ikke bliver besat hurtigt, lever vi ikke op til minimumsnormeringerne.
Jamen, det er jo herligt, at det er så simpelt!
For så kan små udsving i en positiv retning gøre en stor forskel i statistikken. Tænk, hvis vi ansatte nok voksne til, at vi ikke brød loven, når en medarbejder sagde op, gik på barsel, pension eller noget andet, og stillingen ikke blev besat fra dag ét? Det ville både gøre, at vi overholdt lovgivningen og tilbød kommunens yngste et minimum af voksenomsorg – hver dag.
Minimumsnormeringer er – som navnet antyder – et absolut minimum. Det er ikke det anbefalede antal børn per voksen, men blot et minimum. Vi må faktisk gerne være mere ambitiøse end det, og det burde vi være, hvis du spørger mig. Det gavner nemlig både trivslen blandt kommunens børn og kommunens økonomiske situation, hvis vi kan forebygge mistrivsel blandt selvsamme børn.
Når vi ved, at de første seks år er de vigtigste for et barns udvikling, skylder vi Dragørs børn at tilbyde rammer, der gør, at de trives. Derfor er mit mål for den kommende kommunalbestyrelse, at vi er mere ambitiøse på børneområdet.