Debat

»Alle sømænd er glade for piger«

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
»Alle sømænd er glade for piger«

Sådan lyder det i sangen fra filmen Sømand i knibe (1960), sunget af folkekære Otto Brandenburg, der i en årrække boede i Dragør.

I filmen synger Otto Brandenburg med sin guitar ombord på skibet i sit lukaf, hvor der på væggen naturligt er ophængt fotos af dejlige kvinder.

Det leder tanken hen på Dragør Fort, der under Første Verdenskrig var bemandet med 380 marinesoldater. Dragør Fort var et søfort og har altid kun været bemandet med »sømænd« – altså folk fra det danske søværn.

Det er kendt, at sømænd er glade for piger, og der er ingen tvivl om, at sømændene gennem tiden på fortet ville have været glade for at være i selskab med »Den Store Havfrue«.

Efter Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse hører en havfrue øjensynligt ikke hjemme på et søfort blandt søfolk, hvilket i mine ører lyder mærkværdigt.

Med Otto Brandenburgs sang på læben kan man måske håbe, at Slots- og Kulturstyrelsens kommer til fornuft og også i fremtiden tillader havfruen at slå lidt med halen på fortet til glæde for alle dem, som synes, hun hører hjemme i Dragør.

Med venlig hilsen
Claus Ehlers

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER