Det er svært at forstå, at formanden for Sundhedsudvalget i Dragør, Jan Madsen, i Dragør Nyt den 8. april så hurtigt synes at opgive den voksne del af befolkningen – ikke mindst den generation, han selv tilhører.
Hans udtalelse om, at det er for sent at løfte en pegefinger over for den generation, ledsages af en henvisning til rygning, som ikke giver mening, da mange ældre stoppede med at ryge, da der kom fokus på området. Det fremgår også af Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er der en betydelig andel af borgere med et højt alkoholforbrug, som ønsker at ændre deres vaner og drikke mindre. Det vidner om, at motivationen faktisk er til stede – også blandt ældre voksne. Derfor forekommer det både forhastet og uhensigtsmæssigt at afskrive denne gruppe som »for svær« at nå.
Samtidig overser man en helt central pointe: Voksne er rollemodeller. Hvis den ældre generation aktivt arbejder på at reducere et højt forbrug og leve op til anbefalingerne om maksimalt ti genstande om ugen, vil det have en direkte og langt stærkere afsmittende effekt på de unge end enkeltstående initiativer.
Det er naturligvis positivt med alkoholfri arrangementer for unge, men én fest for en enkelt årgang kan næppe ændre en kultur. Kulturændringer skabes i hverdagen – i hjemmet, i sociale fællesskaber og gennem de normer, voksne selv er med til at sætte.
Derfor bør indsatsen ikke indsnævres til kun at handle om de unge. Tværtimod bør kommunen gribe den mulighed, som sundhedsprofilen peger på: at mange voksne faktisk er åbne for forandring. Her ligger et stort, uudnyttet potentiale for en bredere og mere effektiv forebyggelsesindsats.
At tage dette potentiale alvorligt vil ikke alene styrke folkesundheden blandt de voksne, men også sende et langt stærkere signal til de unge om, at sunde alkoholvaner er noget, man tager ansvar for – hele livet. Ligesom det aldrig er for sent at begynde at bevæge sig, er det aldrig for sent at ændre en dårlig vane.
Med venlig hilsen
Arne Mosegaard