DB missede første matchbold – nu venter gyserfinalen

H
Af Henrik Rosschou
| | 0 min læsetid
DB missede første matchbold – nu venter gyserfinalen
Tobias Damkær pyntede på resultat. Men der var ikke tid til et comeback i kampens døende minutter. Foto: Henrik Rosschou

Dragør Boldklubs (DB) næstsidste kamp i serie 1 denne sæson blev spillet i Fælledparken søndag. Og det blev nøjagtig lige så svær en opgave som frygtet. Nørrebroholdet Viktoria havde ikke noget at spille for. Holdet kunne hverken nå oprykning eller nedrykning. Dog kunne de gøre livet surt for DB – og det gjorde de.

Med bare et enkelt point kunne DB have sikret oprykningen til københavnsserien – men med et ærgerligt 3–2-nederlag glippede det.

DB havde taget mange angribere med til kampen i Fælledparken. Kasper Walker og Tobias Damkær startede inde, og så kom den længe ventede debut til Ali Jennane, der blev skadet til en træningskamp i februar. Oliver Joost startede på bænken sammen med Jonatan Terp og Noah Færch.

DSC_0043.JPG
Ali Jennane fik sin DB-debut mod Viktoria. Foto: Henrik Rosschou

DB-mandskabet kom godt fra start. Efter fem minutter var DB’s topscorer Kasper Walker igen i afslutterens rolle efter et hjørnespark. Men bolden ramte stolpen og gik tilbage i spil. Tobias Hjorth samlede returbolden op – men afsluttede direkte på målmanden.

Kun ti minutter efter var der igen fare på færde foran Viktoria-målet. Denne gang var det Tobias Damkær, der ramte stolpen. Igen gik returen til Tobias Hjorth, som denne gang sendte bolden langt over mål.

DB kom på foran 1–0 efter 23 minutter på en scoring af ingen andre end Kasper Walker. Ali Jennane spiller bolden frem til Walker, som var helt alene i feltet. Flere DB-spillere løb for fuld kraft for at hjælpe Kasper Walker. I stedet for en cutback aflevering tilbage i feltet vendte Walker rundt, satte sin modstander med en hurtig dribling og sparkede bolden i nettet tæt under mål. Flot kæmpet af Walker.

Viktoria vågner

I store dele af opgøret havde kampens dommer tilladt hårdt spil. Begge hold både gav og modtog skub og tacklinger, der normalt vil have givet frispark.

Godt en halv time inde i kampen blev DB reduceret til 10 mand, da Daniel Graae fik et gult kort. Fra sidelinjen er det ikke helt klart, om det var det tvivlsomme frispark eller noget, Graae sagde til dommeren efterfølgende, som var årsag til det gule kort.

En mand i undertal trak DB sig tilbage på banen, mens Viktoria kæmpede videre og dominerede.

Efter 34 minutter gik det galt for DB, da Viktoria udlignede til 1–1. DB-spillerene appellerede for offside, men dommeren afviste.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære – som sagt med hårdt spil fra begge hold, som dommeren enten tillod eller overså.

Allerede få minutter inde i anden halvleg måtte DB-keeperen Mads Glæsner hive en feberredning op for at hindre en Viktoria-scoring.

DB skiftede tre spillere efter 55 minutter. Ud gik Ali Jennane, Leonardo Han og Anton Hanen. De blev erstattet af Oliver Joost, Jonatan Terp og Noah Færch.

Viktoria bragte sig foran 2–1 efter 64 minutter. Målet blev sat ind fra en skarp vinkel i højresiden. Bolden var godt placeret ind over Mads Glæsner i målet.

Kort efter blev Viktoria blev reduceret til ti mand som følge af et frispark begået mod Hector Uhl. Viktoria-spilleren havde med hårdt spil i lang tid lænet sig op ad advarslen.

DB overtog styringen med bolden i overtalssituationen. Men Viktoria-forsvaret stod kompakt, og det lykkedes ikke for Dragør-mandskabet at blive rigtig farlige.

Kasper Walker blev snydt for at straffespark efter 75 minutter. Walker modtog bolden feltet og blev tacklet af målmanden, som slap for tiltale. Bolden gik ud til hjørnespark.

Få sekunder efter bragte Viktoria sig foran 3–1. En Viktoria-spiller hev en DB-forsvar omkuld og lavede et tydeligt frispark, men dommerens fløjte var tavs. Mads Glæsner, der var ladt helt alene i målet, havde ikke mange muligheder – og Viktoria-spilleren overspillede DB-keeperen og sendte bolden i mål.

Viktoria-forsvaret havde hele kampen problemer med at tøjle Kasper Walker, og han blev flere gang nedlagt, uden der blev fløjtet.

Med fem minutter tilbage af den ordinære tid blev Walker atter nedlagt, denne gang lige foran Viktoria-feltet. Der blev dømt frispark, som Ali Jennane tog sig af, men han sparkede direkte i muren.

Mod slut blev Walker endnu engang nedlagt i Viktoria-feltet uden dom. I et desperat tilbageløb satsede Walker i en tackling, og han måtte efterfølgende lade sig udskifte.

DB fik pyntet på resultatet i det femte minuts overtid. Victor Dyhl kom til baglinjen og sendte bolden ind foran målet. Viktorias målmand fangede ikke indlægget. Det gjorde Tobias Damkær, som kunne reducere til 2–3.

Men der var ikke tid til et comeback. Dommeren fløjtede af kort efter, at Viktoria havde givet bolden op.

DSC_0065.JPG
Tobias Damkær pyntede på resultat. Men der var ikke tid til et comeback i kampens overtid. Foto: Henrik Rosschou

Gyserfinale

Resultatet var ikke, hvad DB havde sat næsen op efter, men Viktoria er et svært hold at møde i Fælledparken. Dragør-mandskabet dog holder fast i førstepladsen i serie 1.

Føroyar måtte onsdag den 3. juni nøjes med uafgjort mod Jægersborg BK. Kampen sluttede 3–3. Bedre gik det for CBS Sport, der søndag formiddag vandt 5–1 over Bispebjerg BK. Dermed bytter Føroyar og CBS Sport plads i ligatabellen.

Der er lagt op til en sand gyserfinale lørdag den 13. juni, hvor DB på hjemmebane møder rækkens nummer to CBS Sport. Får DB et enkelt point, er de sikre på at vinde serie 1 og rykke op i københavnsserien. DB kan dog også rykke op med et nederlag, men det kræver, at Føroyar ikke vinder deres kamp mod Hellas.

Næste kamp

Dragør Boldklub spiller mod CBS Sport lørdag den 13. juni klokken 12 på hjemmebane.

Resultater fra serie 1

Jægersborg BK–Føroyar 3–3
PI Fodbold–KFUM 2–4
CBS Sport–Bispebjerg BK 5–1
Hellas–Østerbro IF 2–3
KFB–HB 3–5
Viktoria–Dragør Boldklub 3–2
Nørrebro FF–B1960 3–2

Serie 1HoldKampeMålscorePoint
1Dragør Boldklub2583–3358
2CBS Sport2573–3657
3Føroyar2566–3355
4Østerbro IF2565–3950
5KFUM2543–3641
6Viktoria2565–4837
7HB2446–5235
8Jægersborg BK2555–5532
9Nørrebro FF2539–5430
10Bispebjerg BK2554–6328
11Hellas2452–5326
12B19602542–7022
13PI Fodbold2531–7718
14KFB2521–869

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER