Debat

De fire containere foran papirforretningen på havnen

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
De fire containere foran papirforretningen på havnen

Det skyldes ikke ond vilje, men tunnelsyn hos politikerne.

Da Grundloven i 1849 blev vedtaget, var det magtpåliggende for de viise fædre, at det skulle være almindelige borgere i styrelsen af byen. Bestemt ikke specialister.

Det skyldtes, at man var nervøs for, at specialisters tunnelsyn ville stå i vejen for brede hensyn.

Der er næppe en engageret medarbejder i kommunen, som ikke mener, at netop hans område bør opgraderes med flere penge. Derfor lagde man den endelige beslutning i det politiske rum. Politikerne kunne i dialog med forvaltningen få opstillet mulighederne og priserne. Og derpå se på helheden og træffe et valg. 

Skarpt syn på parkering

Efter hvert byrådsvalg kommer der enkelte politikere ind, som mener, at parkeringsproblemerne straks skal løses. Lidet anende, at i vestlige samfund svarer det til at løse cirklens kvadratur. Helt umuligt matematisk.

Men teknisk udvalg gik atter på med krum hals for at fjerne de parkerede biler på Vestgrønningen.

Forvaltningen så igen på deres gamle planer for ekstra parkeringspladser i vor lille by.

Mulighederne er stærkt begrænsede af arealer og penge. Men ved at flytte lidt rundt, så fik man klemt ekstra pladser ind, blandt andet på Stejlepladsparkeringen, mente man. Men så skulle et par flaskecontainere flyttes væk.

Beslutning med åbne øjne

I udvalget kom derfor et ændringsforslag fra A+L+T+V (Socialdemokratiet, Sydamagerlisten, liste T og Venstre, red.):

ALTV foreslog, at glascontainerne flyttes til det nordvestligste hjørne af asfalten på havneparkeringspladsen med præcisering af, at der ikke stiiles en glascontainer ved Madsens Krog.

For stemte:  5 (A+L+T+V)

Imod stemte:  2 (C)

Det var altså med åbne øjne, men med tunnelsyn, med skyklapperne trukket tæt om hovedet, at flertallet stemte igennem, at containerne skulle placeres foran forretningen.

Beslutningen kan kun undskyldes med politikernes brændende ønske om at fjerne parkeringen på Vestgrønningen, og en bred almen uvidenhed om forholdene på havnen. 

Containerne står nu foran og skjuler den fantastiske papirforretning, der er et eldorado af gode tilbud. Tag børn eller børnebørn i hånden og klem jer ind imellem containerne på Færgevej 11–13, når der er åbent fredag, lørdag og søndag.

Men det skal nok ske snart – inden A+L+T+V får lukket papirforretningen ned efter mere end 50 års handel.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Spidskandidat for Dansk Folkeparti i Dragø
r

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER