En mørk aprilaften sidste år døde en 68-årig kvinde efter at være blevet påkørt af en 30-årig mand på Englandsvej nær Kirkevej-krydset.
»En tragedie, der kunne være undgået, og en tragedie, der ikke skulle være sket,« som det blev formuleret af mandens forsvarer i retten sidste tirsdag.
At den 30-årige sad bag rattet, erkendte han selv. At kvinden omkom, er også et faktum. Hendes død var resultatet af hændelser og valg, der hver især kan virke ubetydelige. En ung mand, der triller en tur med en kammerat, kører over for rødt og ind over en cykelsti. Et ægtepar, der sætter sig på cyklen på præcis det forkerte tidspunkt. Et arbejde i lufthavnstunnelen, der trækker ud og sender parret over på den modsatte cykelsti og på direkte kollisionskurs med en alt for uforsigtig trafikant. En påkørsel, der rammer så præcist uheldigt, at kvinden ikke overlever. Små mellemregninger, der til sammen giver en uoverskuelig sum.
Uagtsomt manddrab hedder det. En betegnelse, der dækker over en uforsigtighed så stor, at den skal straffes. Det kan koste en bøde, fire måneders fængsel eller helt op til otte år for eksempel, hvis det sker under »særligt hensynsløs kørsel«.
Dommeren og de to domsmænd skulle tage stilling til et spørgsmål, der i bund og grund er umuligt at besvare tilfredsstillende, men som hver dag er oppe og vende i alverdens retssale.
Hvor meget tid skal der tages fra en persons liv for at sone en andens død?
Domhuset på Nytorv er et stykke magtarkitektur, en nyklassicistisk styrkeudfoldelse, formgivet for at fremtvinge respekt og udstråle magt. Man skal hæve sig fra hverdagsmylderet ad den store trappe, skubbe de tunge døre op med håndtag, der sidder i skulderhøjde. Man føler sig lille, ydmyg i dette retfærdighedens kirkerum.
Retssal 1 er pragtrummet. Dommerens podie mod en buet bagvæg. Marmorsøjler. Krystallysekrone i det høje loft. Tilhørerrækkernes bænke er ubekvemme og uden ryglæn. Det er en passende ramme for ritualet mellem forsvarer og anklager. Vidneafhøringer, tekniske redegørelser, gennemgang af personlige forhold. Og så proceduren, hvor anklager og forsvarer stående og med hver deres mål trækker på fortidens domme i tilsvarende sager.
Sagens kerne er ikke kørslen og dødsfaldet, men om kørslen var »særligt« hensynsløs … En debat om et lille ord med en stor betydning. Det kan betyde spændet mellem måneder og år, når der skal findes svar på det umulige spørgsmål.
Syv måneders fængsel blev det til. Et svar fra dommeren og de to domsmænd – men ikke en løsning, og vel også kun med et strejf af forløsning. For et menneske er blevet slået ihjel af et andet. Ikke af ondskab, hævntørst, jalousi, men af en uforsigtighed, der var så voldsom, at vi som samfund ikke kan eller bør ignorere den.
Men hverken korte eller lange straffe kan gøre det gjorte ugjort. Vi har bare ikke noget andet eller bedre, der kan sættes i stedet for, når vi skal holde fast i vores tro på orden og retfærdighed.
TP