Spændende at læse indlægget i seneste udgave af Dragør Nyt (nr. 31), skrevet af Anette Gormsen og Søren Hvalsø. Her argumenteres fortsat med en 100-års-løsning, hvilket i sig selv er jo en løsning, der allerede er af naturen henlagt. Sidste stormflod var nemlig en større hændelse end det, der kaldes for 100-års-hændelse.
Når man taler om hændelser, så kan disse ske i morgen og om mange år. At der står 100 år er ikke ensbetydende med, at det først sker om 100 år.
Vi alle har set, hvad stormfloden har gjort ved flere områder i Danmark og ikke mindst i det sydlige Dragør. Huse og hele byer blev oversvømmet med store materielle og ikke mindst menneskelige følger. Store værdier blev ødelagt, ja hele eksistenser blev påvirket, og det i lang tid. Så derfor presser sig spørgsmålet på, hvad der er vigtigere – havudsigt eller en reel beskyttelse mod naturens kræfter?
Vi har også set, at der, hvor oversvømmelserne har været, er forsikringspræmier eksploderet, og det er også en faktuel sandhed, at flere af de oversvømmede huse ikke længere kan forsikres. At dette har en enorm betydning for de familier, der bor i husene, og ligesådan for husprisen, behøver man ikke forklare yderligere. Hvem vil købe et hus i et oversvømmelsesområde, som ikke kan forsikres?
Nordstrandshistorien er ganske interessant at belyse. I mange år, har jeg fået oplyst, fandtes der et digelaug. Et sådant står for vedligeholdelse og reparation af laugets diger. Ved sidste oversvømmelse blev diget ødelagt, fordi det ikke er blevet vedligeholdt. Ydermere, så måtte beredskabet pumpe store mængder vand ud af det, jeg kalder »badekar«, fordi vandet ikke kunne løbe af. Nu har kommunen overtaget digeansvaret, hvilket jeg anser for værende fornuftigt, når digelauget ikke kunne udvise ansvar – også når dette pålægger resten af kommunens borgere en merudgift.
Interessant er også, at vi i hele kommunen har et problem, i særdeleshed, såfremt staten beslutter at lukke os udenfor i henhold til deres oprindelige plan om, at bygge et fem meter højt dige hele vejen fra lufthavnen over til Kongelunden, hvor der allerede er blevet etableret et højt dige, som man skal køre over, når man ønsker at forlade kommunen. Spørgsmålet er så, om Nordstrandsforeningen kun tænker lokalt eller også tager hensyn til de kommunale udfordringer, som berører os alle?
Skal jeg være helt ærligt, så har jeg et behov for, at vi beskyttes. Hermed i særdeleshed vores hjem. Hvis dette kræver et højt dige, som ligger længere væk fra stranden ude i vandet, så er det fint med mig. De forslag, man har vist på diverse møder, som vores borgmester har foranlediget, har været gode og har taget hensyn til behov for at kunne benytte havet og strande.
Vi har også en betydelig udfordring med Natura 2000 områder. Disse kræver absolut, at staten involveres.
På forrige årsmøde af Forsikring & Pension talte man meget om de store udfordringer langs Danmarks kyster. Vores borgmester holdt et fantastisk indlæg og har plæderet for en løsning, som ikke lader Dragør i stikken. Jeg har filmet hele indlægget og lagt det ud i min gruppe på Facebook.
De sidste uger har også vist, at regn kan føre til oversvømmelser. Så vidt man fra fagfolk vurderer, er dette kun starten.
Når nu Anette Gormsen og Søren Hvalsø plæderer udelukkende for Nordstrandens behov for at have havudsigt, så giver man samtidigt til kende, at resten af Dragør kan sejle i deres egen sø. Vel, det er absolut uacceptabelt, og Dragør er nødsaget til at få staten med på banen.
Alternativet er, at Dragør omgives af et fem meter høj diget langs Tårnbys kommunegrænse, og alle ved, at vi ikke har penge selv til at beskytte vores kommune. Der kan nemlig løbe vand ind mange steder langs Dragørs kyst og dermed komme bagfra ind på Nordstranden.
Med venlig hilsen
Thomas Krebs
Strandlinien 31