Dårlig luftkvalitet, høj varme og øredøvende larm. Sådan er vi nok mange, der husker klasseværelset fra vores egen skoletid. Den dårlige nyhed er, at det alt for mange steder stadig er virkeligheden for danske skolebørn. Det er ikke godt nok.
En god skolegang er en god start på livet. Det er i folkeskolen, at det faglige fundament bliver lagt for den generation, der skal føre Danmark videre. Derfor skal børn naturligvis lære og dannes i rammer, der understøtter koncentration, trivsel og sundhed – ikke det modsatte.
Derfor lægger Venstres nye skoleudspil op til at investere 3 milliarder kroner i bedre fysiske rammer i folkeskolen. Midlerne kommer oven i de 2,6 milliarder kroner, regeringen allerede har afsat. Det er et vigtigt skridt. For hvis vi mener alvorligt, at folkeskolen skal løfte alle børn, skal vi ikke bare sige det, men også give den de bedste forudsætninger for rent faktisk at gøre det. Her kan de fleste nok blive enige om, at antallet og kvaliteten af lærerne er afgørende. Men vi skal også i højere grad have erkendelsen af de fysiske rammers betydning med i ligningen – for evidensen er faktisk ret stærk.
Store konsekvenser
En undersøgelse fra 2022 viste, at der i 96 procent af de undersøgte klasseværelser blev målt koncentrationer af kemiske stoffer over det anbefalede maksimale niveau. I alt fandt man mere end 450 forskellige kemiske stoffer i luften.
En anden undersøgelse peger samtidig på, at CO2-niveauet i mere end halvdelen af klasseværelserne overstiger den anbefalede grænseværdi. Det går ud over både sundhed, koncentration og indlæring i en sådan grad, at der kan være, hvad der svarer til et helt skoleårs indlæring til forskel mellem elever i gode og dårlige fysiske rammer.
Samtidig øger et dårligt indeklima elevernes, lærernes og pædagogernes sygefravær. På den baggrund går skoleelever for eksempel hvert år glip af 30.000 skoledage. Indeklimarelateret fravær er dyrt – både i mistet læring og i udgifter til lærervikarer.
Heldigvis findes der gode løsninger og gode eksempler.
Gør som Dragør Skole
Et af de steder, hvor man allerede har vist vejen og aktivt gjort noget for at forbedre de fysiske rammer, er Dragør Skole. Her oplevede man, at luftkvaliteten hurtigt blev dårlig – særligt i små klasselokaler. Derfor gik skolens ledelse i dialog med lærere, pædagoger og elever og lod sig blandt andet inspirere af Realdanias mangeårige arbejde for at forbedre indeklimaet i folkeskolen.
Med støtte fra blandt andet Dragør Kommune og Villum Fonden lykkedes det at løfte læringsmiljøet og de fysiske rammer – til gavn for elever, lærere og pædagoger.
Nu skal vi have flere skoler med på vognen. Nogle steder handler det i første omgang om at øge opmærksomheden på og prioriteringen af de fysiske rammer. Andre skoler har brug for et særskilt økonomisk løft til for eksempel at forbedre lys- og luftkvaliteten.
Det er blandt andet derfor, at Venstre nu lægger op til at investere 3 milliarder kroner yderligere i bedre, sundere fysiske rammer i skolen. Det skylder vi vores børn.
Med venlig hilsen
Linea Søgaard-Lidell