Debat

»En kommunikativ katastrofe«

T
Indlæg af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
»En kommunikativ katastrofe«
Der var mange dragørborgere til stede ved mødet, der blev holdt i Simgolf på Amager Landevej. Helle Barth ses cirka midt i billedet. Foto: Tim Panduro

»De var ikke gode til at besvare spørgsmål og imødekomme de bekymringer, som borgerne rejste på mødet. De begyndte med at sige, at Dragør havde meldt sig ud. Det blev gentaget undervejs, og det satte gang i flere bekymringer. Jeg oplevede mødet som en kommunikativ katastrofe for Sund & Bælt.«

Sådan lyder det fra Venstre-kvinden Helle Barth. Hun er frem til nytår formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som blandt andet kystsikring opererer under – og hun har en opfordring til de bekymrede Dragør-borgere, der var til stede på mødet.

»Der blev opfordret til, at man skal sende høringssvar, og selvom mange borgere måske tror, at det ikke nytter, kan jeg sige, at det gør det i hvert fald i kommunal sammenhæng. Jeg håber, at rigtig mange borgere, foreninger og andre indsender gode høringssvar, der sætter fingeren på de steder, der kan gøre ondt.«

Helle Barth peger på flere udfordringer, der ikke blev italesat for alvor på mødet. Blandt andet om, hvordan det vil påvirke Dragør i forhold til at skaffe råmateriale til et dige, hvis lufthavnsdiget og andre sikringsprojekter går i gang, før Dragørs eget projekt kan gennemføres.

»Det var en fejl, at de ikke forholdt sig til spørgsmålet om, hvor digeprojektet efterlader Dragør Kommune. Vi risikerer, at vi ikke har mulighed for at få fat i råstoffer til vores dige,« siger hun og opfordrer til, at projektet gentænkes landspolitisk.

»Jeg kan godt se, at man skal sikre kostbar infrastruktur. Men jeg er stærkt forbavset over, at man siger, at det skal holde til en 10.000-årshændelse. De nævnte 1872-stormfloden som udgangspunkt for beregningerne, og hvis det er den værste stormflod, man har oplevet i København, er lufthavnsdiget at gå med livrem og seler 1.000 gange,« siger hun og understreger, at hun ikke har dyb indsigt i beregningsmodellerne bag.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER