Debat

Engparken: Efter et ja til helhedsplanen bør beboerne kræve fuld gennemsigtighed

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Engparken: Efter et ja til helhedsplanen bør beboerne kræve fuld gennemsigtighed

Afstemningen om Engparkens helhedsplan er nu afsluttet, og resultatet blev et ja. Det skal vi respektere. Men netop fordi afstemningen nu er faldet på plads, er det endnu vigtigere, at vi som beboere får fuld indsigt i de økonomiske forhold, der ligger til grund for et af Dragørs største og dyreste renoveringsprojekter i mange år.

Helhedsplanen forventes nu at overstige 640 millioner kroner. Det er et tal, som forpligter – ikke kun beboerne, men også Boligkontoret Danmark og de kommunale myndigheder, der senere i november skal godkende skema B. Det er derfor afgørende, at hele beslutningsgrundlaget er åbent, dokumenteret og til at forstå for almindelige mennesker.

BDK har endnu ikke fremlagt en detaljeret opdeling af udgifterne

Vi har som beboere gentagne gange anmodet om en detaljeret opdeling af de cirka 409 millioner kroner i ustøttede arbejder. Dette beløb dækker en bred vifte af arbejder – tage, kviste, altaner, nye installationer, terrænændringer, facadeopbygning samt en række følgearbejder.

Men vi har ingen dokumentation for, hvordan de enkelte poster fordeler sig, og hvad delpriserne reelt er.

I et fælles projekt til over en halv milliard kroner bør det være et minimumskrav, at beboerne kan se:

  • Hvad tagene konkret koster
  • Hvor mange kvadratmeter tage, der udskiftes
  • Hvad solcelletag ville koste som alternativ
  • Hvad skalmursløsningen isoleret set udgør
  • Hvad de nye kviste og altaner udgør
  • Hvad der er nødvendige arbejder – og hvad der er forbedrende tilvalg

Når beløbet når 640+ millioner kroner, skylder man beboerne en linje-for-linje gennemgang af økonomien. Det har vi endnu ikke fået.

Er solcelletage og energistøttemuligheder undersøgt tilstrækkeligt?

I lyset af den grønne omstilling er det helt naturligt at spørge, hvorfor man ikke har regnet på:

  • Solcelletag som alternativ til tegl
  • Integrerede solcelleløsninger (som Enemærke & Petersen selv udfører i andre projekter)
  • En højere energistandard, der udløser bedre støtte
  • De statslige energitilskud, som ofte følger denne type løsninger

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er fremlagt nogen form for beregninger eller notater om alternativer til det valgte tag- og facadesystem. Beboerne bør kunne se:

  • Pris på almindeligt tegltag
  • Pris på solcelletag
  • Pris på energikrav i næste kategori
  • Potentielle støttebeløb

I en tid, hvor el- og varmepriser er centrale for alle husholdninger, burde solenergi indgå som en helt naturlig del af analysen.

Flere boliger og ekstra etager bør indgå i helhedsvurderingen

Der cirkulerer planer om, at Engparken – som en del af en fremtidssikring – kunne udvides og genovervejes med:

  • En til to ekstra etager på etagebyggerierne
  • Nye elevatortårne
  • Nye svalegange
  • Nye boliger (64–138 er nævnt som realistiske muligheder)

Hvis man går denne vej, vil projektet følgende:

  • Hæve den samlede standard markant
  • Udløse langt højere støtte fra Landsbyggefonden
  • Skabe flere almene boliger i Dragør
  • Mindske huslejestigningerne pr. bolig
  • Være politisk interessant for kommunen

Dette er ikke kun et spørgsmål om boligpolitik eller et opråb til Dragørs politikere. Det er et spørgsmål om økonomisk fornuft og langsigtet bæredygtighed.

Hvis der eksisterer en realistisk mulighed for at udvide antallet af boliger og opnå større støtte, så bør den naturligvis undersøges grundigt, før skema B godkendes.

Boligkontoret Danmark (BDK)

Har man afsøgt alle muligheder til gavn for beboerne, eller har BDK kun deres egen hovedinteresse – det økonomiske aspekt – som i sin helhed handler om penge?

Kommunen skal godkende skema B – men får ikke hele sandheden?

Kommunalbestyrelsen i Dragør skal i november godkende det endelige skema B. Men spørgsmålet er:

Får de alle relevante scenarier at se – eller kun én løsning?

Får politikerne præsenteret:

  • Solcelletag vs. tegl?
  • En til to etager ekstra med markant mere støtte?
  • Prisforskelle mellem løsninger?
  • Alternative energiscenarier?
  • Reel prissætning af de ustøttede arbejder?

Hvis ikke, er der en risiko for, at kommunen også bliver stillet over for én eneste »mulig« løsning – uden alternativer – præcis som beboerne.

Det er hverken sund økonomistyring eller godt samarbejde mellem boligorganisation, kommune og beboere.

Et ja bør ikke lukke debatten – det bør åbne den

Det er en misforståelse at tro, at et ja til helhedsplanen betyder, at alle spørgsmål nu er besvaret. Tværtimod.

Nu hvor ja’et er faldet, har vi som beboere en legitim forventning om følgende:

  • Økonomien kan gennemses i detaljer
  • Alternativer undersøges
  • Energistandarder og støtteordninger gennemregnes
  • Kommunen får alle scenarier
  • Projektet optimeres – ikke bare gennemføres

Engparken er et fantastisk boligområde og fortjener en helhedsplan, der er økonomisk ansvarlig, fremtidssikret og gennemsigtig.

Det skylder vi både os selv og kommende generationer.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER