I et demokrati burde det være en selvfølge. Men både ved folketings- og kommunalvalg ser vi eksempler på, at stemmer ikke tæller lige meget – og det bør vække debat.
Ved folketingsvalg fordeles først 135 kredsmandater ud fra stemmerne i de enkelte storkredse. Derefter uddeles 40 tillægsmandater for at sikre, at mandatfordelingen stemmer overens med stemmefordelingen på landsplan.
Men her ligger problemet: Kredsmandaterne er endelige. De kan ikke flyttes, selv hvis et parti viser sig at have fået flere, end dets samlede stemmetal egentlig berettiger til.
Hvis der ikke er nok tillægsmandater til at udjævne forskellen, står vi tilbage med en skæv repræsentation. Store partier får dermed en strukturel fordel, mens mindre partier – og deres vælgere – taber på systemets bekostning.
Det er ikke et spørgsmål om teknik, men om demokrati. Stemmer bør tælle lige – ikke afhænge af tilfældigheder i mandatberegning og regler, der favoriserer dem, som i forvejen er store.
Også ved kommunalvalg ser vi skævheder. Her sker ingen udjævning her; i stedet kan taktiske valgforbund og tekniske listetricks tippe magtbalancen, så store vælgergrupper reelt står uden repræsentation.
I Dragør – hvor jeg stiller op – ser vi, hvordan valgforbund og interne aftaler har større betydning end vælgernes præferencer. Det svækker tilliden.
I Dansk Folkeparti mener vi, at det er på tide at tage en ny debat om de grundlæggende valgmekanismer. Demokratiet skal ikke bare fungere – det skal føles fair og lige.
Det handler ikke om, hvilket parti man stemmer på – men om, at man kan stole på, at hver stemme betyder det samme.
Med venlig hilsen
Jørgen Honoré
Dansk Folkeparti
Kandidat til kommunalvalget i Dragør